Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kw var der en bonde, som aldrig kunde få arbejdet
nok. Det var i høsten, han havde jaget med sine
folk fra den tidlige morgen til den sildige aften, og var
dog ikke bleven færdig; en lille plet korn var levnet. »Å,«
tænkte han, »jeg kan tage det sidste, når jeg har spist
nadver.« Mørket var faldet på, og han gik med segl i
hånd mutters ene ud på marken for at begynde, men
næppe havde han skåret en håndfuld, får en skingrende
røst lød:
»Dagen er din, natten er min,
il hjemad, så hurtig du ævner,
jeg ellers for dommen dig stævner!«
I en fart fik bonden sine sager samlet og prøvede aldrig
mere på at arbejde ved nattetide.
Med andre ord: når solen er under synskredsen har
mennesker ingen ret mere udenfor deres hjems dår. So-
lens opgang og nedgang sætter et skel mellem io riger,
der tilhører hvert sit fjendtlige folk, som nåje våger over
deres ret. Sker overgreb, bliver det straffet.
Bonden har sin ret og magt og sine guders bistand, så
længe sol er oppe, og sålangt hans plov har skåret furer
i jordbunden, det er alt omtalt. Ligeså går det med lyset.
Sålangt det rækker, har de levende og deres samfund ret
og magt, skærmet af lysets og livets guder, hvordan de så
nævnes, og med den synkende sol, stiger i øst som en
voksende flod mørket, med det følger alle døde, Trolde og
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
