Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 H. F. FEILBERG
på arnestedet, kakelovnen, hvor den findes, er varm, mad
står på bordet med tændte lys. Der er koldt udenfor ved
vintertide, når sneen fyger, og der er mørkt i den kolde
jord, de døde trænger til lys og varme. Man strør jævnlig
sand på gulvet, fra kakelovnen til dåren eller ved den
varme ovnbænk, næste morgen kan man se sporene af de
dødes fodtrin deri. Af og til kommer de ind gennem den
åbne skorsten og de vil have pladsen for sig selv, ufor-
styrrede af mennesker og deres arbejde. Har husmoderen
i den varme stue villet tårre linned eller vasketåj, bliver
de udenfor.
I senere tiders tankegang, som er påvirket af kristne
forestillinger, fejes stuen, strøs med sand og grangrene og
varmes til englene. Dette gælder Østpråjsen og Schle-
sien. Hos Esterne, syd for den finske bugt, omtales i årets
mørkeste tid en dødsfest omtrent 14 dage får vor jul. Den
varede ni dage, var en sørgetid med fuldstændig stilhed i
hjemmene. Ethvert larmende arbejde ophørte, gulvet
strøedes med halm, for at al ståj kunde undgås, man gik
på tæerne og talte hviskende sammen. Til nyårsnat synes
i disse egne en særlig fest for de døde at være knyttet.
Den stemmer væsentlig med den alt meddelte fra Allesjæles-
tiden. Når husfaderen har fået alle tilsengs, og der er
stilhed i huset, åbner han alle dåre. De bærer hver tre
røde kors, og han mumler: »Fader og Sån, du hellige
korstegn!« og indbyder dernæst sine gæster, alle afdøde,
slægtninge, venner, som han under plads ved sit bord, der
står dækket med det bedste, huset formår, i et afsides
kammer. I stedet for den sædvanlige fyrrespån, brænder
to pyntelige lys. Husfaderen nævner i sin indbydelse alle
ved navn og sætter sig dernæst selv til bords og nøder de
»usynlige« til at spise: han henvender sig med navn til
hver enkelt iblandt dem, idet han svinger med et hvidt
tårklæde. Selv spiser han med bestandig opfordring til
gæsterne: »spis, drik!« og tager for sig af retterne, til han
er mæt og venter derpå, at sjælene også kan få deres sult
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
