Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEMØRKETS LONDOM i
Der er de dødes endeløse skarer, »få er de levende,
mange de døde«, der er Vætter, der står mennesker nær,
andre, der er fjender, der er dem, som hjælper og værger,
andre som går fortræd og øder, alle færdes de i julenatten,
og til alle skal der tages hensyn.
VÆTTER, SOM STÅR BONDEN OG HANS HJEM NÆR
Først går vi da til Vætterne, som hører bondens hjem
til, og som forlanger deres ret i julen, og jeg begynder
med »Haugbonden«, der er slægtens stamfader og bor
i håjen ikke langt fra den gård, han grundede, så han
kan fra sit hvilested holde &je med slægten; han repræ-
senterer familiens ældre led, der med ham selv bor under
mulde. Hans navn er kun bevaret i Telemarken, ellers
kaldes han Tomtevætte, Tuftevætte, Tuftekall, Gardsvord
eller Tunvord, også Haugtuss, -bokke, -bue, -gubbe, de
hører alle til Haugfolket og skærmer gården, hvorfra de
stammer, således nævnes udtrykkelig Balders-Haugbonden,
Gjevaldshaughonden. Haugbonden står i et nært forhold
til bønderne, han bor iblandt, han tåler hverken ståj eller
larm, men modtager ved juletid sit offer: en skål af jule-
øllet, smårgrød og anden god mad, hensat på tun el. mark,
og får han således sin ret, gengælder han opmærksom-
heden med gode tjenester. »Joleskreien«, og andet »ukriste«,
holder han fra gården. På loftet i gården har han et leje,
som ligner et hundebo, hvor han ikke tåler fremmede.
Det traf sig, at en karl, der var lidt ør i hovedet, modte
»ei heil krøle mæ tussa«, som han fratog en sølvkande,
hvilken han flygtede med. Han blev hårdt forfulgt og
råbte så i sin nød på »Tunvorden«: »nu, gode granne, ma
du komme og hjælpe mig!« Han kom og hjalp, men
sagde: »ja, en anden gang, granne, må du ta dig i agt,
idag har jeg hjulpet dig, men det er ikke sagt, at jeg
magter det en dag til!
Vil Haugfolket besøge bonden, sker det altid juleaften,
nm. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
