Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEMØRKETS LONDOM 19
kunde man se, at det yrede med folk cg kvæg derude.
Den som bragte gaven, måtte hilse: »guds fred i haugen!«
ligesom man hilsede ved vættetræet: »0o du Guds Vætte!«
så ventede man lykke inden dåre og en rig høst. Glemtes
offergaven, kunde det gå ilde. En gammel bonde, pa går-
den Øslebo havde forsåmt at bringe Vætterne juleøllet ;
følgen deraf var, at da Vætten juleaften kom hjem og intet
fandt, lagde han sig på dårtrinnet i køkkenet, så fæl ud
og lignede en sort kat, men blev dog heldigvis jaget bort
ved ild. Da en lignende forsåmmelse skete en anden gang,
er en styg, sort hund kommen, som man dog også slap
af med.
På enkelte gårde er der båret juleøl ud til en stor sten,
man kaldte sin »granne«, hvem man også iøvrigt delte
med, den fik en ølskål, når man bryggede, et stykke kød,
når man slagtede.
Havde man ingen ættehåj i nærheden sålidt som noget
tuntræ, bragte man i arnens ild sit offer til arnens Vætte,
»Årevætien«. En mand havde for skik efter hverandre
at lægge syv slags ved på arnen juledag, ener, birk, furu,
gran, rogn og tilsidst asp. Som offer bragtes især ølurt,
man hældte lidt i hvert hjørne af ilden. En kvinde på
Hitterdalens præstegårdslod plejede hver juleaften at komme
nogle dråber brændevin i et glas, dertil tog hun en ske-
fuld af julegrøden samt lidt smår og hældte det hele i
arnens ild, idet hun sagde: Ⱦd vel, drik vel, lev vel, i
kvæld er det julekvæld!« Heller ikke blev det forsåmt, når
man juleaften tappede øl at slå lidt ud ved siden af dun-
ken, eller i en krog af kælderen, altsammen til husets
gode og skærmende Vætter. Ligeledes offredes den første
skål af birkesaft, øg indmad ved slagtning, i ilden.
Når jeg særlig hær har draget den norske folketro og
dens ritus frem, er det, fordi mine kilder her er rigest.
Fra Sverige meddeles i al almindelighed, at der findes hel-
lige træer, til hvilke der ofres. I Danmark mindes også
en del træer, som hilsedes, eller dog var nrørlige, uden at
BE:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
