Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEMØRKETS LONDOM 25
stejle klipper, dær tog de tåjet af hestene, og han bemær-
kede med undren, at den ydre dår til et hus stod åben,
der var oplyste stuer, flere oplukkede dåre og folk, som
gik ud og ind, både hårn og kvinder; der hørtes lyd af
klokkeringen og sang, uden at han dog kunde opfatte or-
dene. På en gang var dog alt borte, og han så kun store
stene og någne fjælde. En nyårsaften, da den unge mand
Årnor kommer forbi et enligt fjæld på sletten, ser han, at
det står åbent henimod bondegården, det er en kirke, op-
lyst af talløse kærter, og man hører den yndigste sang der-
inde fra Alfernes gudehus. Sligt sés dog ikke allevegne,
thi Alfer bor ikke i lavastrækninger; dær har tilhold onde
landvætter og døde menneskers sjæle, som forvender synet
for levende.
Uro er der blandt Alfefolket i juledagene, de holder
fest ligesom mennesker, enten i deres egne hjem eller i
menneskers huse, hvor de ikke altid kommer som høflige
gæster, snarere som uberegnelige herrer, der jager de rette
ejere ud for selv at kunne få plads, og mishandler og
dræber dem, der bliver hjemme, mand eller kvinde. Dette,
såvelsom indbydelsen til de »fremmede« af husmoderen,
er alt omtalt, mange flere lignende eksempler kunde frem-
drages.
Prøver en mand at »sidde ude på korsveje. julenat,
stimler Alfer sammen om ham i store skarer fra alle ver-
dens kanter, de indbyder ham til sig, bringer med sig
kostbarheder af guld og sølv, mad, drikke, fine klæder, og
åÅlfekvinder møder i skikkelse af mandens moder eller
søster og beder ham følge dem, Det gælder at tie, indtil
det gryr ad morgen. Da må han sige: »nu, Gud ske lov,
dagen kommer!« Så flyr alle og lader deres gods ligge.
Ved nyårstid flytter de, forlader gamle bosteder og søger
nye. Ofte har man sæt dem skarevis færdes, mange i
følge, med belæssede heste nyårsaften. Undertiden er det
Søfolket (Sæfélk, Vatnabuwar), for hvem bonden juleaften
nødes til at vige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
