Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 H. F. FEILBERG
op og brummede og jog dem ud allesammen både store
og små.
Året efter var Halvor i skoven julekvælds eftermiddagen
og skulde hente ved til helgen, for han ventede Troldene
igen. Ållerbedst han hug, hørte han, det råbte borte i sko-
ven: »Halvor, Halvor!« — »Ja,« sagde Halvor. »Har du
den store kjætten din endnu, du?« »Ja, hun ligger hjemme
under ovnen,« sagde Halvor, og nu har hun ynglet og fået
syv unger, og de er meget stårre og sindtere end hun
selv.« Så kommer vi aldrig til dig mere da!« råbte
Troldet horte i skoven, og siden den tid har Troldene heller
ikke spist julegrød hos Halvor på Dovre.
Jeg skal ikke dvæle ved de mange varianter af dette
sagn i Norge, Sverige, Danmark, Nordtyskland, en enkelt
findes i et højtysk håndskrift fra det 14de århundrede, men
fastholder blot, at Vætternes talløse skarer færdes juleaften,
af og til så tætte og store, at mennesker må vige for dem.
Ude på det ensomme skær er der også gilde, Tufte-
folket kommer sejlende juleaften i en Norlandsjægt med
silkesejl, der er musik og spil, der høres langt ud over
havet, og bagefter var der gilde, hvor både Vætter og stole
og borde dansede, og spillemanden spillede fort væk, og
trådte takten, til sveden haglede af ham, og han ikke kunde
se felen for støv og røg. Den eneste, der i den store flok
var bedrøvet og sad stille, var den stakkels bjærgtagne
brud, som dog blev frelst, da gutten, der var &jenvidne til
det altsammen, løsnede et skud over hendes hoved, så flyg-
tede Vætterne og hun blev fri.
Udenfor Bjårnøer ligger Halten, på hvilken ø bønderne
i Åfjorden og Bjårnøer har deres rorboder stående. Mellem
hvert fiske skiftes nogle mænd til at være der for at vogte
fisken på hjeldene mod rovfugle. Får i tiden hlev der,
inden folkene drog bort, i hver bod sat lidt niste og myse
til Guri Kunnan, Vætten, som havde tilhold der.
Så skete det en julekvæld i slutningen af det 18de år-
hundrede, at fiskeren, der var efterladt derude efter endt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
