Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 H. F. FEILBERG
dansen, og tilfældige vejfarende mænd kan komme til at
se, at håjen rejser sig på gloende pæle lige for deres næse.
I svenske sagn er fantasien pragtfuldere: vætterne plejede
at løfte håjen på guldstøtter, og der findes det morsomme
træk, at Troldene, der boede under en håj, vel ej var rige,
men dog formuende nok« til at rejse deres håj juleaften
på sølvstøtter. I danske sagn løftes håjene på piller, fire
gloende el. røde pæle, ildstøtter, ildpiller, støtter som glø-
der af ild, på såjler eller suler, på fire fødder, en ganske
enkelt gang på guldpæle, men det sædvanlige i Sverige er
»gullfåtter«, »gullpelare«, »-stolper«, »-ståtter<«, kun som
omtalt en enkelt gang, hvor kårene er mindre rige hos
husbonden, på sølvstøtter. Under højens løftede top bræn-
der ildsluer, og Vætterne, Trolde, Nisser, Ellefolk, Bjærg-
folk, Dværge, hvem det nu er, svinger sig i lystige danse
og holder gilde. Rundt om gentages trækket om karlen,
der flygter med Vætternes bæger og bliver forfulgt af dem,
men undkommer ved at ride over en plåjet mark. Enkelte
gange har kristne forestillinger påvirket folketroen, som i
det følgende sagn:
BONHOG
Mellem Tommarp og Hammerlåf, ikke langt fra lande-
vejen, findes i Skåne en stor kæmpehåj, som kaldes Bén-
håg, hvilken folket betragtede som de »Usynliges« bolig.
Der fortælles, at en bondekarl engang juleaften red forbi
den en stund efter solnedgang. Det var stille, en klar aften
med tusinde tindrende stjærner på himlen. På engang
blev han vakt af sine tanker ved en larm i retning af
højen. Den stod på guldfødder, indenfor en mængde klare
lys, og Troldene dansede ivrig under taget. Han sporede
hesten for at komme bort, da han på engang så sig helt
omringet af Troldene, som hilsede ham på alle sider. Da
tog han mod til sig og svarede venlig »Guds fred«, og
spurgte, hvorfor de holdt fest. »Jo,« svarede de, »det er
fordi vi håber at få Guds nåde på den yderste dag.« »Ja,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
