Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 H. F. FEILBERG
»Er her ingen tilstede, som vil gå til alters«?
Ingen svarede eller rørte sig. Han spurgte anden gang.
tredie gang, den samme tavshed var der i kirken. Da
blev bedstefader forarget ved at ingen vilde svare, når dog
præsten blev ved at spårge; det var jo, som ingen brød
sig om, hvad han sagde.
»Hr. pastor,« sagde han, »jeg gik til skrifte imorges,
inden jeg rejste hjemmefra, og jeg mente at gå til alters
imorgen, juledag. Men passer det Dem, er jeg, om ellers
ingen anden, rede til at modtage Vorherres legeme og blod
af Deres hånd.«
Præsten gik straks ned ad altertrinene, og bedstefader
trængte sig frem gennem forsamlingen for at knæle på
alterets bedeskammel. Såsnart han havde modtaget alter-
brødet, sagde præsten:
»Min velsignelse over dig, Chatton. En nat, da det
sneede som nu, nægtede jeg at gå ud for at berette en dø-
ende. Det er nu tre hundrede år siden. For at jeg kunde
udloses, måtte et levende menneske af min hånd modtage
alterbrødet. Tak, at du gjorde det, mig frelser du og med
mig alle de døde, som er her. Farvel, Chatton, vi sés snart
igen, vi mødes i paradis.«
Næppe var disse ord udtalte, for vokslysene slukkedes,
bedstefader stod blandt ruinerne af kapellet under åben
himmel, blandt torne og brombærris, som han havde ondt
ved at løsgåre sig fra. Han steg atter til hest, nåede hjem,
og sagde til sin kone:
»Det vil ikke vare længe, inden vi må skilles. Jeg
har modtaget dødssakramentet, men trøst dig, jeg går hjem
til Gud.«
Inden fjorten dage derefter var han død.
I denne sidste fortælling er lidet af den rædsel, som
omgiver de dødes natlige færd; anderledes er det, når man
lytter til sagnene fra Norges Nordland, hvor »draugene«,
sjælene af de druknede fiskere, kommer i land i juletiden,
korte og tykke som høstakke, med fuld skindhyre, skind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
