Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEMØRKETS LONDOM ol
stå på benene. Men såsnart han havde skudt over den og
gjort som Julesvenden sagde, sprang den op og var« så
sprettande frisk«, at alle undrede sig.
På en gård, Flaten, var der en synsk pige, der hed
Berit. En juleaften, efterat det var bleven mørkt, fulgtes
hun ud med en anden pige Gudbjørg. »Mon du kan se,
hvad jeg ser?« sagde Berit. »Jeg ser slet intet,« svarede
Gudbjørg. »Så kom hen til mig, så skal du få en strunk
række af Julesvende at se.« Hun satte den venstre hånd
i siden og bad Gudbjørg kige gennem det hul, som armen
dannede. Denne så en lang række ryttere, der kom ud af
Ulshåjen, en stor håj, der ligger lige nordfor Bø, en række
så lang, at den omtrent nåede en halv fjerdingvej. Alle
havde de smukke heste, sadler med klingrende stads på,
milebidsler og grimer med jærnlænker var der på hestene,
og hver af følget havde en hvid stav i den håjre hånd.
Der siges om Julesvendene, at de er små, kun lidt
stårre end dværge, bor i håje og fjælde, farer i julen om
på garde og går optåjer (Mo, Helgeland). I Hardanger
hedder det, at de flytter tilhuse Lussinatten og bor gerne
på hellen ovenpå de gamle røgovne og rejser atter stilfær-
digt trettende dagen. I Vang siges, at de kommer julenat
i skumringen, så glatter man sneen til deres modtagelse
og sørger for at intet lægges overkors, thi så kan Jule-
svendene ikke bruge det. Man har tæt ned mod vore dage
hær og dær i Sogn brugt at sætte øl og mad på bordet til
Julesvendene efter at folk i huset havde spist; man fryg-
tede ellers for, at de vilde gåre fortræd, når de ej fik det
olfer, der tilkom dem. Sommesteder bar de sig stygt ad,
tog heste ud af staldene, hvor man ej havde »korset og
kriklet« over dåren og bundet hestenes haler op. På Hede-
marken o. fl. st. redtes seng til Julesvenden i Håjsædet,
og han kunde da ved korn, der næste morgen fandtes på
gulvet, give varsel for den kommende høst. Spøgende
sagde man, at den, som ej fik nye klæder til jul, blev
tagen af Julesvendene (»Salten) eller åt de fo’r i det klæd-
4=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
