Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEMØRKETS LONDOM 33
på hushjårnerne, idet han med rystende stemme råber:
»huhu, bro’r, et syvdobbeli garn har jeg omkring mig, og
dog fryser jeg!« Med »bro’r« mener han »Nyårsgubben«
en gammel, pjaltet og skikkelig mand, om hvem man
intet andet véd, end at han lader sig se først på nyårs-
aften. Ingen véd, hvor han kommer fra, men både hen
og hjem rider han på en vældig stor buk, »Julebukken«,
der har alenlange horn. At Julesvenden fryser, er ikke
så underligt, hans eneste klædning er et gammelt fiskergarn.
Dette turde være hovedtrækkene i folketroen om Osko-
rejen og de skikkelser, som færdes i den. Hvor den rejser
i Lussinatten er den hær og dær bleven kaldt Lussifærden,
eller der er sagt: »Lucifer er ude!« (Mandal). »Lossi«
kommer den alten i skorstenspiben og råber: »inkje bryg-
gja, inkje baka, inkje store elda hava!« Med andre ord,
man må være færdig med arbejdet til jul; er man det
ikke, vælter »hun« hele den øvre del af piben ned og slår
istykker, hvad der er på arnen (Jæderen). I Hardanger er
det jo, at Trond, »fa’r sj6l«, drager i spidsen, undertiden
siges, at det er Fanden, hele følget, Lussifærden, bagefter.
Altid tager den noget med sig, mennesker, dyr, træer, stene,
huse. Mennesker føres ud på ode skær, på holme i fjæld-
vande, slipper de med livet, får de vanhelse alle dage;
heste bliver stædige, køer malker blod eller kaster kalv.
Tager »Lusserne« ind på gården om natten, må menne-
sker flygte.
Andre steder i Hardanger siges, at Lussi er en styg
kvinde, som med sit følge har tilhold på en bjærgknaus,
Klætten, hvorfra Lussifærden i Lussinatten drager ned
gennem dalen til Strommen i Nordheimssund for at hente
vand til brygning; farten gik midt gennem gården på
Steine, og det var farligt at blive overrasket af den vilde
flok med gloende heste, hvorpa skikkelser med langt flag-
rende hår og skæg. Traf de småbårn, kastede de dem i
bryggerkedlerne, som rytterne førte med sig. En mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
