Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 H. F. FEILBERG
Danmark skal kirkelammet«, der bor på hvælvingen
over kirken, have brød og ren halm juleaften. Det hærer
dødsbud, hvor det kommer; får det sit offer, skåner det
de levende. I Sverige hører »skaden« til Odins fugle og
Satans følgesvende, den skal jule-, nyårs- og kongeaften
have sit offer, vel for at dens håje herre ej skal fortårnes,
eller måske også, at den ej skal bringe død eller ufred.
Af stårre betydning er »Glosoen«, der under forskel-
lige navne »Gluffeso«, »Grubbso«, »Torresugga«, kendes i
Skåne og Småland. Den har sit navn af at den »glor«,
lyser i mørke, eller fordi den »gluffer«, grynter, så menne-
sker ræddes ved at høre det. Den beskrives som et hvidt
svin, med gloende djne, ild gnistrer ud af hver børste.
Den er stor som en sneplov, har vældige hugtænder,
farer afsted med kroget ryg og hoved mod jord, mens ilden
står om den. Somme siger, at en lille gubbe med rød,
strikket lue sidder på dyret. Går man julenat »årsgang«
el. »julgang« for at lære fremtiden at kende, må man nåje
vogte sig for dette udyr, møder man det ved kirkeporten,
skal man sætte benene overkors for at hindre det i at
smutte igennem. Dets ryg er skarp og savtandet, og farer
soen imellem mandens ben, kan den flække ham helt igen-
nem. Når man i kornhøsten forsømte at ofre nogle strå
til »Glosoen«, ligger hun juleaften som en trusel under
bordet.
I Norge nævnes »Julebukken«, der vel sagtens op-
rindelig er en Vætte, men på grund af navnets lighed med
»bukken« opfattet som et dyr. Den er med i Julefærden,
som alt omtalt, benløs og blodløs, håret så langt, at det
skjuler dens ben, dertil har den otte store horn, og er vel
nærmest blevet til en bussemand for bårn. Den bor i
skoven om sommeren, dens fælle Julegeden på fjældet,
hver dag nærmer de sig gården, lille juleaften har bukken
nået badstuen, juleaften skjuler den sig i husets mørke
kroge. Den har lyst til at sidde under taget i ildhuset,
vil smage juleøllet og trakteres med dram og julegrød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
