Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 H. F. FEILBERG
stang med kløft i enden til at sætte brændende tyristikker
i. I Hoglands sogn dannedes en »juleloge« ved sammen-
bundne tyripinde af omtrent tre alens længde, den sættes
gerne foran huset på en fjældknat, så den kan ses fra
omliggende gårde. Når julegrøden er kogt, tændes den,
og da den plejer at være indtil seks tommer tyk, brænder
den længe med klar og stærk flamme.
Det er dog her ingenlunde let at sige, hvad der er op-
rindeligt og hvad afledet, hvad der er gammelt og hvad
nyt. Julelysene, som alleslags små bestillingsmænd ind-
samlede i Danmark, synes nærmest at måtte være hjælp i
husholdningen. Den gang var tællelys i fattige bjem en
ukendt luksus, man nåjedes med den osende tranlampe
eller med lysepinde eller med tørveglødernes lys på den
åbne arne.
Endnu har man flere midler til sin rådighed, når det
gælder forsvar mod Vætter og Trolde. Korset er omtalt;
bliver man overrasket af Oskorejen, kan man med ud-
strakte arme kaste sig næsegrus på jorden, så legemet
danner et kors. Foruden dette er tegnet for Jesusnavnet,
de tre vandrette linier, der skæres af lodrette, »Tusse-
mærket« eller »Marekorset«, »pentaklen« af vigtighed,
de sattes på brød af julebægten. »Troldkoste« af birk,
el, silje skærmede mod Oskorejen, når de lagdes over
heste og kvæg i fjøs. De kaldtes »Simonsvipa«, »Simons-
tusste«, i Mandal »Sigmundsknut«, i Sogn »Gygrasop«
(—fejekost), i Helgeland »Mar-klung«, i Søndmøre »Mari-
sop« (marekost). Endvidere nævnes, at vugge røges med
fladbrød, der lægges sølvpenge i barnesvøb. Mennesker må
ikke julenætter, som ellers gammel skik var, ligge alene
eller nøgne, men skal bære skjorte, ellers er de underjor-
diske istand til at skade dem og kan tvinge dem til at
vandre hen, hvor de er født, i såvne (N.). Fra Danmark
omtales, at man håjtidsaftener strør kirkegårdsmuld under
kreaturer for at værge dem mod trolde.
Særlig vigtig er dog brugen af jærn og stål, så at sige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
