Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 H. F. FEILBERG
Hvorfor samler der sig al den brogede folketro om jule-
tiden? Helt tilfældigt kan dette dog næppe være. Jeg siger
juletiden. Om man ser nåjere til, viser det sig, at i julen
tre tider nogenlunde ligelig deler folketroen imellem sig, ofte
således, at hvad der det ene sted skal iagttages juleaften,
knyttes andensteds til nyårs- eller kongeaften. Dette må
dog også have sin grund.
Den rimeligste forklaring, synes mig, at måtte være føl-
gende. Årets begyndelse har i henfarne dage faldet dels
på juledag, den 25de December, dels på nyårsdag, den Iste
Januar, dels på kongedag, den 6te Januar. Hvorledes dette
altsammen er således kommet, går jeg ikke ind på, her
behøves blot at gøre opmærksom på kendsgerningen. Både
i den gamle øster- og vesterlandske kirke har juledag tidlig
været årets første dag. Det samme var i Karl den Stores
tid tilfældet i Frankrig, ligeså blandt Angelsakserne i Eng-
land. I det hele og store, tår man vel sige, var dette det
sædvanlige middelalderen igennem i hele Vest-, Syd- og
Nordeuropa, og skikken holdt sig, til den gregorianske
kalender i det 16de og 17de århundrede begyndte at ind-
føres.
Nyårstro og nyårsskik fulgte naturligvis med den ved-
lagne årets første dag, men der er ikke her blot en enkelt
mærkedag, men en hel periode fyldt af festdage, så man
tor i almindelighed sige, at med helligdagene fra juleaften
og til kongedag dannedes forestillingen om en festlig ny-
årstid, der strakte sig gennem 11—12 dage, blandt hvilke
jule-, nyårs- og kongedag strålede med særlig glans, og
disse var i grunden tre nyårsdage. i1ste Januar kaldtes i
Sydtyskland »Ebenweihe«, den festdag, der er jævnbyrdig
jul; kongedag hed den store nyårsdag, »Grossneujahr«, og
huset, hjemmet blev den dag gennemrøget og begyndelses-
bogstaverne af »Kongernes« navne C. M. B, Caspar, Mel-
chior, Baltasar skrevne med indviet kridt på stald og hus,
så man kan sige, at arbejdsåret igrunden først begyndte
med den 7de Januar. Jeg minder om, at kirkesåndagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
