Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULETRO OG JULEVARSEL 79
et sted, at giver man penge ud, kan man vente hiver dag
at fortsætte dermed uden at få noget ind; har man for-
træd og ærgrelser, kan man vente at det bliver således
ved: kommer en mand først til husets dår, vil alle skæ-
rende redskaber holde sig godt; er det derimod en kvinde,
går potter og gryder istykker; falder man på kirkevejen,
er det dødsvarsel; thi alt, hvad der gåres eller sker nyårs-
dag, galt eller ret, vil ske således, sålænge det års dage tælles.
Nyårsaflen må man ikke låne noget ud, ikke give
noget bort, men derimod tage penge ind. Nu forstår man,
hvad der ligger i nyårsgaven. Det betænkelige, der kunde
være i at give bort, opvejes ved at modtage og med den
modtagne gave få varselet om, at i dagene derefter vil
man komme til at modtage meget. Ja, man er i Sydeng-
land gået så vidt, at man nyårsaften har lagt en sølvmønt
ved dårtrinnet på en sådan måde, at den måtte trille ind i
stuen, såsnart der rørtes ved dåren, og for at intet skulde
gå ud af huset den varselfyldte morgen, fejede man endog
snavsel indad. Med denne tankegang står i forbindelse,
at man jule- eller nyårsaften skal sørge for at betale al
gæld, levere alt lånegods tilbage, det er ;o en rigdom at
kunne gåre det.
Så er der arbejdet og hvad dertil hører. Man må sørge
for nyårsmorgen at få udrettet noget godt, det vil da gå
godt med arbejdet hele året. Derfor er det også ønskeligt
juleaften at blive tidlig færdig, så vil alt ga rask fra
hånden herefter; bliver man først sent færdig, vil arbejdet
komme til at falde tungt og ga sent. Far man sin nadver
tidlig nyårsaften, vil man få held til at bjærge høsten hur-
tig, og kommer bonden godt afsted med at få sine heste
tidlig vandede nyarsmorgen, bliver han årvågen og er tid-
lig på færde i året; men juledags morgen bår ingen ga
fastende til sit arbejde.
Hermed, tænker jeg, star kapkørselen fra kirken i Sverige
og Norge i forbindelse. Den, som først kommer hjem jule-
morgen, vedbliver året igennem at være forud med sit arbejde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
