Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULETRO OG JULEVARSEL 91
U
menneskers velfærd. De fleste af disse udsagn er alminde-
lig kendte og høres tit.
En grån eller mørk jul gi’r en hvid eller spids påske,
en hvid jul en gron påske. En grån jul kan give
en sort kirkegård oa: mange dødsfald. Julesommer gi’r
påskevinter, eller som der siges i Sverige: »julesommar
och fåglasång ger påskavinter och slådagång« (Småland,
O. Gåtland). En mørk jul gi’r også en lys lade og om-
vendt; efter julemørke følger sommertørke; der siges også,
at en hvid jul giver en skiden fastelavn. Julerog gi’r faste-
fog: har man drivende byger af støvregn i jul, får man
snefog i faste. Juletåge gi’r påskefog, og ligesåmange tåge-
dage får jul, ligesåmange rygedage efter jul. Juleblæst gi’r
et frugtbart år, og bugner træer af rim i jul, vil agre
bugne af korn, når høsten kommer. Vindretningen jule-
aften har også betydning:
østen — krig, norden — dyrtid;
sønden — sot, vesten — godt.
Er der nyårsaften eller kongeaften stjærneklart, bliver
det et godt ærteår eller boghvedeår; er det godt vejr ny-
årsdag, får vi godt høstvejr; er solen nyårsmorgen rød,
varsles krig eller uvejr, men skinner den blot, sålænge en
rytter kan sadle sin hest, bliver året frugtbart. Tilsvarende
vejrmærker findes i øvrigt i mængde syd for os.
Endelig må ikke julemærkerne forbigås, de har sat
spor i sproget, og om ikke alle »julemærker slår fejl«, vil
vejret i årets 12 måneder blive, som de 12 dage fra I1ste
juledag til kongeaften har varslet. Bonden plejede efter
gamle tiders skik om 12 huller, der var afmærkede i hans
loftsbjælke, at skrive med et stykke kridt 12 kredse, så-
ledes at han her i Danmark begyndte Iste juledag. Kredsene
deltes gerne i to halvdele hos os, i Schwaben i fire
felter, og så lagde man mærke til vejret. Var der f. eks.
tåge, regn eller sne om formiddagen, blev kredsens øverste
halvdel kridtet over, var det klart vejr, blev den urørt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
