Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 H. F. FEILBERG
lande kaster skygger ind over livet, eller sender bud, at
man må være rede.
Er der en »grav« i julegrisens milt, når den slagtes,
varsles dødsfald i året for en af dem, som er inden dåre.
Er der nogen, som nyårsaften, mens lys er tændt, sover
eller blot er såvnig, skal han dø. Den, som jule- eller ny-
årsaften spiser længst, lever længst; den, som når grød-
fadet står på hordet, først hører op at spise, dør får året
er omme. Nyser den yngste ved nadver nyårsaften, »nyser
han den ældste ud«, som må dø. Er det den ældste, som
nyårsmorgen nyser, skal der i årets løb bæres lig ud af
huset, er det den yngste, som det træffer, bliver et barn
født. Er der en grav åben på kirkegården i juledagene,
skal mange dø i året (N. Tyskl.). Vælter jule- eller nyårs-
morgen mands- eller kvindebænk i kirken, kommer ko
julenat løs i stalden, varsles atter død. Juleaften må alle
skærende redskaber lægges tilside, bliver økse tilfældig lagt
på bord, voldes klammeri inden dåre.
Særlig synes lysene, der tændes juleaften, at stå i for-
holdt til menneskers liv i hjemmet. Man har jo i sproget
udtrykket at udpuste et menneskes livslys. Der er i Norge
bleven tændt lys på julebordet for mand og hustru og
undertiden for hvert af bårnene. Den, hvis lys først bræn-
der ud, skal dø først; går lyset ud af sig selv, uden at
være opbrændt, varsles en brat død. Slukkes lys af van-
vare, er det dødsvarsel; flyttes med lyset, får man en be-
drøvet jul; sker det får måltidet er tilende, er det den
visse død. Det gælder både jule- og nyårsaften, at slukkes
lys af vanvare, eller pustes det ud, eller tages det af bord,
er det dødsvarsel. Man må her mindes, at fingrene i
ældre tid var lysesaks og lysene tællepråse, så et uheld
kunde let ske. Faldt brand ned på kvældsbordet fra jule-
lyset, var den fej, mod hvis plads den faldt. Hvem tanen
krummede sig mod, var den af husets folk, som først
skulde dø. Båjede den sig mod dåren, betød det enten,
at et lig skulde føres ud, eller at husfolket ved ildebrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
