Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 H. F. FEILBERG
aften, eller hver af de tilstedeværende kaster et stykke
brød hen mod dåren til ham: den, hvis stykke han først
tager, skal dø først. Andre tyder hundens greb således,
at den, hvis stykke han først tager, får mest held. Ved en
lille ændring får man et kærestevarsel ud heraf: man
kaster en skefuld grød og et stykke salt fisk til dyret,
griber det først grøden, skal karlen giftes først, fisken gæl-
der pigen.
I Skåne gav man først hunden af alle de gode sager,
der var på bordet, og når han havde fået sin ret, befalede
hver af husets folk enkeltvis ham at gaa ud af dåren,
den, han adlød, var fej og skulde føres ud som lig.
Gør eller tuder hunden en af festaftenerne varsles
ulykke eller død: for at hindre ham i at varsle ilde, er
man saa god imod ham, som man kan.
I Norge kaster man en bid »mylje« for hver i huset
til kragen, den hvis bid ej spises, er fej. I Tyrol! varsler
en ugleart ved sin tuden nyårsnat død.
Som dødsvarsel møder vi også hær de alt omtalte små
salthobe. For hver person i huset, det gælder Danmark
og Norge og tildels Tyskland, hensætter man på hylde
eller på bord et fingerbøl fuldt af salt, eller henlægger en
saltfyldt ske, i Norge ophobes de små saltdynger på arnen,
løber de i vand og synker sammen, er det dødsvarsel.
Istedetfor salt kan i Posen og Harzen bruges meldynger,
i Pommern sanddynger; falder de fra hinanden varsles død.
Det næste orakel, klæde-ellerlinnedvarselet kunde
det vel kaldes, synes glemt i Danmark, men mindes og
kendes i Norge og Sverige. Juleaften gik en af husets
folk ud i loen, fejede den ren, og kastede et stykke af
hver enkelts klædning indenfor »briken«, fjælevæggen på
logulvet, i en dynge. Næste morgen blev tåjet efterset, lå
alt urørt, ændredes intet i huset, var et af stykkerne truk-
ket ud og lagt til side, varsledes ulykke og død (Vos).
Den sædvanligste form var dog nok, at karl eller kvinde
kastede skjorte eller særk juleaften ind paa logulvet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
