- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
123

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JULETRO OG JULEVARSEL 125

karl, hun kom til, blev gift med en fyldebøtte. Den anden
rørte ved ølglasset, det par blev velstående. Den tredie,
som blev karlens hustru, rørte ved vandglasset; varslet
slog til, de kom til at trækkes med armod hele deres liv.
I senere dage spurgte husmanden sin kone, om hun vidste
af alt dette. Hun svarede nej, men huskede, at en pige,
hun tjente sammen med, den juleaften havde sagt til
hende, da de gik i seng: »det er rettest, du pynter dig,
Else, du kan komme ud inat!« Fra Sådra Lappland om-
tales, at pigen skal feje tre gange mod sol i et ubeboet
rum; inden hun er bleven færdig med den tredie omgang,
ser hun kærestens fylgje (»vålnad«), der kommer og drikker
af et af glassene på bordet.

I Danmark stilles også glas på bordet, sædvanlig vel
(rem sandeøslkoskbrændevinfeller ”vinøtdertilftre lyset ved
hvert glas, på gulvet tre stole i rad, på hvilke pigen,
efterat have fremsagt en besværgelse, lægger sig juleaften,
For det meste skal hun sidde, en enkelt gang siges, at
hun skal være nøgen, med et spejl foran sig og må
hverken le eller tale. Oraklet søges ikke blot juleaften
men Lucie-, nyårs- og Ågatheaften. Undertiden lægger
skikkelsen et mærke, en smed en hammer, en snedker en
håvl.

En gammel degn, der hed Bregnholm, havde en datter,
som en håjtidsaften vilde se, hvilken ægtefælle hun skulde
have, hun satte sig i et ensomt kammer ved midnatstid
med et spejl foran sig og tre glas, et med vand, et andet
med øl og et tredie med brændevin. Så kom der også
én, da hun havde ventet i to timer, og tog vandglasset.
Hun kunde nok se ham, men måtte på ingen måde se
sig tilbage, og derfor kunde hun ikke få at vide, hvordan
han kom ind eller ud. Noget efter traf hun på et marked
en person, som hun tykte at kende, men kendte alligevel
ikke, og han tykte ligeså. De blev kærester og siden gifte.
Men det kom også til at passe med vandglasset, for de
havde det fattigt alle tider.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free