- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
133

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JULETRO OG JULEVARSEL 133

de gårde, det skal træffe, alle trolde og genfærd er ude,
forunderlige syner bliver man va’r, der er for vidtloftige
til at omtale. Da nu i disse nætter æventyrlige og låjer-
lige ting siges at ske, er det strengeligt forbudt dem, der
gar årsgang, at le derad, thi der fortælles, at hvis de
vrider på munden til et smil eller kommer til at le hør-
ligt, bliver munden skæv alle dage derefter.

Når de har gået således i syv år, og de har holdt sig
uden anstød, får de sidste dag i det syvende år al se en
mand tilhest, ilden står ud af hans hals, og han har en
runekævle i mund. Det gælder da for den, som går
årsgang, al være hurtig og dristig og gribe kævlen. Lyk-
kes det ham, og han bærer den hos sig, bliver han så
klog, at han besvarer alle spårgsmål, og man siger, at han
skal kunne se ni alen ned i jorden.

Fortsætter man sin gang endnu to år, så man ialt har
gået ni år, og kommer en aften silde til kirkegården,
viser dær sig mange små drenge, der kaldes Dværge, de
har hatte på hovedet, leger og driver alslags underligt
abespil, altsammen for at fa den, som går, til at le. Lyk-
kes det dem, er hele gangen forgæves, og man ma be-
gynde forfra og igen gå ni ar, for at få en hat. Udretter
de ikke noget med alle deres løjer og krumspring, prøver
de på at kyse ham med ræddelige syner. Slår det også
fejl for dem, må en af dem slippe sin hat, selv om de
prøver at brydes med ham og sige: »du får den ikke,
med mindre du kan tage den med magt eller hurtighed.«
Når morgenstunden kommer, slipper dog en af dem god-
villig sin hat.

Den, som altså har kævlen og dværgehalten, behøver
aldrig mere at gå arsgang. Han anses for en stor profet,
kender alle skjulte ting og spadomme.

Når han vil spå, sætter han hatten på hovedet og
tager runekævlen i hånden.

I en langt nyere optegnelse, også fra Smaland, skal
den, som går, inden kl. 12 julenat nå tre korsveje, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free