Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULETRÆER
i har tidligere set, hvorledes både den livløse og den
levende natur holder fest, derefter kommer vi til
menneskers fest. Jeg har alt omtalt, hvorledes der holdes
jul her i Norden, dærnæst hvorledes man i mands minde
holdt jul efter de gamle skikke. I alt dette er der sket
ændring, de gamle vedtægter glemmes, et nyt motiv er
indkommet med juletræet, der noget nær over alt i den
protestantiske kristenhed, måske med undtagelse af de
reformerte kirkesamfund, er blevet julens symbol. Det
kan næsten sige som den gamle romerske general, med
en lille ændring: »jeg kom, sås og vandt!« Til byer,
herregårde, præstegårde er det vel først kommet og har
ladet sig se, men det er vandret ud fra de store huse og
blanke sale til de mere og mere små og fattige hytter.
Kan man ikke få andet, så kan altid en lille grén gren
pynte juleaften, også den har et julebud at bringe.
Mere end nogen anden kirkelig fest er ganske vist ju-
len her i norden familefesten, der samler så mange som
muligt af dem, der er knyttede sammen ved blodets bånd,
i hjemmet. Juleaften er der bag de lukkede dåre her-
hjemme lyst og varmt. Udenfor er der sne, kulde, alt
levende ligger stivnet i dvale eller sulter, fryser; der er
mørkt, når storm og uvejr jager den fygende sne hen
over den frosne jord. Udenfor kan den aften nag, fortræd
og bekymringer få lov at blive stående og fryse i den
kolde blæst, indenfor er der lyse stuer og varme menneske-
hjærter, lyse og milde tanker mod alle og enhver, mest
mod de nærmeste. Og så står skovens grénne træ der,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
