Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULETRÆET 191
det 16de hundredår, at Christian den Fjerde gav kostbare
gaver til sine nærmeste, til moder, søster, regjeringsråder.
Ligeledes har det været sædvane, at der sendtes officielle
julegaver til øvrighedspersoner, man i årets løb havde
stået i forbindelse med. Helsingør by sendte foræringer
både til lensmanden på Kronborg, hans slotsfoged, skriver
og ridefoged og desuden til byens sognepræst, hans ka-
pellan, organisten, byskriveren, byens to politibetjente og
fogedens to tjenere. Fremdeles gav herremænd deres
underordnede istedet for til nyår juleaften foræringer. Erik
Rosenkrands på Bergenhus og fru Anna Brahe til Løberød
i Skåne er alt nævnede.
Der er antydninger i Christian den Fjerdes breve til
hans broder, Ulrik, som kunde minde om den tyske skik,
når det hedder: »vor Herre Jesus kommer vist til Eder
med meget godt nu til hans fødselstid«, og i et andet:
»vor Frelsers Christi håjtid tilstunder nu, og vor Herre
Jesus plejede altid til denne dag at forære os med nogen
skænk.« Hertil kommer endnu det i en gammel hånd-
skreven dansk ordbog forekommende ord »julefad« fra
slutningen af 17de århundrede, med forklaring: »et fad,
som små bårn sætter ud juleaften til at modtage gaver«,
dette kunde jo tyde på, at en lignende skik som den, jeg
har sét i Mellemslesvig fra årene tres, at sætte en tal-
lerken op til »Kindchen« i vinduet juleaften, har været
kendt i altfald i hofkredse om ved år 1700. På landet
blandt bønderfolk har, såvidt jeg véd, julegaver været
ukendte lige ned til vor tid, når da undtages sul og gryn
og store kager af hjemmesigtet rugmel, som bonden gav
til de arbejdsfolk, der havde hjulpet ham med sommer-
arbejdet (Sælland 1798). Alt dette kender jeg fra min
barndom i Varde-Ribeegnen. Hver af folkene, store og
små, fik sin sigtekage, som de selv kunde spise eller give
bort i deres hjem, elter deres ønske, ligeså husmændene,
der i høstens tid havde arbejdet hos os. Ja, det blev vel
betragtet som en stilfærdig overenskomst, at høstfolkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
