Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEOPTOG
julen er der fest i hjemmene, i kirkerne, men der er,
kunde jeg fristes til at sige, også fest på gader og lande-
veje. Dog fårend jeg nåjere omtaler de optog, som man
ialtfald tidligere kunde møde, vil jeg give prof. K. Weinhold
ordet. Han var født i Slesien 13823 i en præstegård, og
skildringen af julen i hans barndom må falde i årene tre-
dive af forrige hundredår. I hans bog om Julesange og
Juleskuespil skriver han således:
»Jul! bøérnenes længsel, et ord der kalder brogede minder
frem hos de ældre! Vi dråmmer os tilbage til, hvad vi
oplevede aftenerne i adventstiden, da vi bårn sad i den
mørke stue, trykkede tæt op ad hverandre og hviskede
sammen om, hvad Jesusbarnet vel kunde bringe, og hvad
han vel bragte. På engang faldt der et lysskær ind på
væggen fra gaden. »Jesusbarnet, Jesusbarnet!« råbte vi og
lyttede, om gadedårens klokke skulde ringe. Tys! jo, nu
ringer den, der er en, der banker på stuedéren, den
springer op, og æbler og nødder triller henad gulvet. Men
den blev straks slået i, og vi klagede over, at hverken den
gamle Josef eller Ruprecht kom ind til os. Ved en anden
lejlighed havde han bedre tid. Han kom larmende ind i
stuen, klædt i en pels, med tilhyllet ansigt, et stort ris
1 hånden og på ryggen bar han en tung pose. Han spurgte
efter flid og artighed, og delte han slag ud med riset, så
trøstede han bagefter med gaver af sin pose. Helst så vi
dog det yndige Jesusbarn, med hvem Gabriel eller St. Peter
fulgte. De istemte de gamle, kånne julesange og engelens
og Jesubarnets milde færd var så overmåde forskellig fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
