- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
203

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JULEOPTOG 203

leder og låjerlige dyreskikkelser, så man i det første dje-
blik står helt forvirret ved synet af den skare brogede
figurer, som drager forbi en, blandt hvilke der ingen sam-
menhæng synes at være.

Når vi går tilbage, turde der frembyde sig mulighed
for en løsning af gåden, en løsning, som kunde have
sandsynligheden for sig.

Da julefesten i det 4de hundredår var bleven en kirke-
lig vedtægt, lå det jo nær, som tiden dengang var, ved bil-
ledlige fremstillinger at levendegåre dens begivenheder for
den enfoldige og ulærde almue. Alt i det 8de hundredår
og flere gange senere omtales kapeller og kirker, hvori
der fandtes fremstillinger af stalden og krybben i Betle-
hem. Der var dukker, som afbildede Josef og Marie, okse
og æsel, der efter det gamle sagn var de første, der knæ-
lede for den nyfødte Frelser. Et alter, foran hvilket krybbe-
stalden var bygget, blev i juletiden brugt til en håjtidelig
gudstjeneste, og det indviede alterbrød, »hostien«, hvori
Herren selv ved messeordenes mystiske magt levede og
. åndede, blev lagt ned i krybben. I det 13de hundredår
optog Frans af Assisi tanken på sin måde og nåjedes
ikke med dukkeskikkelser og billeder, men førte folket i
midnatstimens mørke ad ensomme skovveje ind i en vir-
kelig stald med levende dyr, hvor han tolkede juleevan-
geliets glædesbud.

Et nyt skridt fremad var det, da man istedetfor de
ubevægelige dukker, lod levende mennesker, præster og
kirkebetjente fremstille begivenhederne, alt kom derved
virkeligheden nærmere. Men efterhånden som folket blev
fortroligt med det religiøse skuespil, ændredes et og andet.
Halm og krybbe blev ombyttet med vuggeklæder og vugge,
man vidste ikke hvor fint og kostbart alt skulde være,
intet var jo for kostbart til ham, som alles længsel
stod til. Og fandtes så vuggen der, med Jesusbarnet i de
bløde puder, lå det atter nær, at en vugge skal bevæ-
ges; når der er et lille barn i den, må den ikke stå stille.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free