Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEOPTOG 22
Det er ikke muligt hær at fremstille det religiøse skue-
spils historie gennem middelalderen til vor dage. Jeg har
kun ønsket at fremdrage de to retninger, der kommer
frem, da skuespillet forlader kirkehvælvingerne: det rent
folkelige spil med låjer og gågl, der blot tager den reli-
giøse haggrund i sin tjeneste for at have en ramme. På
den anden side det alvorlige, religiøse folkeskuespil, for
hvilket ophbyggelsen er alvor. De samme to retninger gen-
kender vi i de mangfoldige brogede optog, der i advents-
og juletiden færdes i by og på land i Nord- og Mellem-
tyskland og langt ud over dets grændser: gåglet og alvoren.
For nu at komme til fuld forståelse af de forskellige
figurer i de mange juleoptog, der i December måned fær-
des omkring inden og udenfor Tysklands grænser, vil det
være nødvendigt at søge tilbage til det antike Rom. Som
der endnu i vore dage kan, især ved forårsfester og ring-
riden, træffes optog af helt eller delvis forklædt ungdom,
der med sang, larm, dans drager om, har der utvivlsomt
i oldtiden blandt Middelhavsfolkene fundet lignende mere
eller mindre kåde og larmende optog sted. Eksempelvis
kan nævnes de i bukkeskind hyllede skarer, der drog om
under Lupercaliafesten med vittigheder og kåde viser, en
fest, folket holdt så fast på, at det først omtrent 500
år (496) efter Kristus lykkedes pave Gelasius at få den af-
skaffet. Libanius” redegårelse for saturnaliefesten er alt
omtalt, han var hedning, og det var ham i sin fremstilling
om at gåre, at alt, der kunde vække anstød blandt kristne
blev undgået. Men hvad han tier med råbes ud af kirke-
fædre og ved præstemøder den ene gang efter den anden.
Et vidnesbyrd er bevaret, hvor langt ned i tiden slige he-
denske optog, trods alvorlige indsigelser fra kirkens mænds
side, tog folk med. I året 742 skrev Tyskernes apostel
Bonifacius til pave Zacharias og beklagede sig over hin-
dringer i hans missionsarbejde blandt Alemanner, Baju-
varer og Franker. Når han forbød dem deres hedenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
