Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEOPTOG 223
lastens pris! At omskabe sig til et vildt dyr for at komme
til at ligne buk eller hjort, skånt man er skabt i Guds bil-
lede, og så blive et offer til dæmoner.« »Er der da folk
iblandt Eder, som nyårsdag giver nogen af disse elendige
mennesker en gave, så skal han vide, at den gave skæn-
kes ikke mennesker, men djævle. Er det nu Eders me-
ning, at I ikke vil have hverken lod eller del i deres synd,
så tillad hverken hjort eller ko eller nogen af de andre
udyr at komme eders hus nær.«
Som man kan se, har det taget tid, inden den gamle
hedenske surdej blev udrenset.
Der har i disse kåde optog altså været dyremasker,
man går i hjorteham, agerer gammel kælling, folk synger
gemene viser, holder ustyr, danser og tumler. Endnu i
det 16de—17de hundredår måtte man i Frankrig værge sig
mod optåjerne under narrefesten nyårsnat. Store flokke af
maskerede personer af begge kån løb om på gaderne den
nat, brød ind i kirkerne og forstyrrede gudstjenesten og
samlede gaver ind til »stråkællingen«, der blev spillet af
en maskeret karl, helt hyllet i halm. Der manglede hver-
ken larm, dans eller viser, masker eller »kællingen«, kort,
det var resterne af de gamle hedenske optog, som kirken
endnu ikke havde fået tæmmet.
Et motiv kan endnu medtages, fordi det med rimelig-
hed står i forbindelse med en gruppe sagn, der også slut-
ter sig til juletiden. I den tredie af de ovenfor nævnte
prædikener siges: »hine stakler, der ikke undser sig ved
og ikke rødmer over at udføre springdanse ved kirken, de
går som kristne i kirke og som hedninger ud af den, thi
den slags danse er en rest af hedenske skikke«. Tillige
opfordres de kristne til at tugte dem i deres kreds, der
»tager del i den afskyelige skændsel med hinden og hjor-
ten«. Der fortælles, at i året 1012, da præsten havde
istemt messen i en af Sachsens kirker, begyndte en vis Ot-
bert sammen med lå mænd og 3 kvinder en dans på
kirkegården. Det var julenat. Ved deres verdslige viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
