Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEOPTOG 233
Nu står Norge tilbage. Der bruges udtrykket »agjere
julebuk«. Dette går således til. En karl skaffer sig en
stang, omtrent af mandslængde. Foran fæster han en io-
grenet gaffel, bagpå en hale og ved gaffelen en rødmalet
kæbe med bevægeligt led. Stangen bruger han som bår-
nene deres kæphest og får ei dyreskind lagt over sig,
så det dækker hele personen. Han passer at møde, når
julegrøden sættes på bordet, og venter at blive trakteret
med noget af den gode mad samt brændevin og øl (Man-
dal). I Senjen var bukken ligeledes skindklædt, men havde
istedetfor bukkekæberne et ”/4 alen langt ørnenæb med
store tænder og store, røde, påmalede &jne. Han gik med
fremrakt næb, ludende, hen over gulvet, så sig om til alle
sider og lod, som han vilde hugge efter de tilstedeværende.
I Sydnorge (Hægland?) binder man en ildrage i det ene
hjårne af et skinddækken, i det modsatte en kost, således
dannes et fugleagtigt hoved og en lådden hale. Dækkenet
med det lådne udad bindes så om den, som vil agere
»Kvældsgjøgl«. Således udklædt kryber han langsomt ind
på gulvet, ser fæl ud og kyser børn.
I Bergen var der to almuesgutter i følge med bukken.
En af dem bankede på dåren til gangen og spurgte: »ska
I ha bokken ind?%« Lød svaret ja, blev de førte ind i
»ammestuen«, hvor bårnene med ængstelig spænding så
til. Forestillingen begyndte med en hilsen til de forsamlede,
i regelen alle husets folk:
»Goder aften, goder aften både kvinder og mænd !«
Derpå iførte den gut, som spillede bukken, sig sin
maske: en stok med to bukkehorn på toppen, hvortil
der var fæstet et strygeklæde, som han tog over sig, idet
han krummede ryggen og holdt fast i stokken, hvilken
han under sine vilde spring ofte stødte i gulvet, idet han
brægede bæ. Den nysanførte vise blev så afsungen, og
når alt var til ende og gutten rejste sig og strakte stokken
med klædet i vejret, var det jo forbi med børnenes rædsel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
