Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 H. F. FEILBERG
de andre slog løs på ham med deres stokke. Der siges,
at fordum sang de blot gudelige viser, i senere tider
blandes liderlige viser i skrålet og stjærnen med hine Hel-
lige tre Konger vandrer nu foragtet og husvild om på ga-
derne. Det er mærkeligt nok, at der endnu findes plat-
tyske udtryk i de ravgale vers som synges.« (Bergen).
I Sverige kunde allerede »Lussigossarne« begynde deres
omgang Lucieaften, og var det end særlig kongeaften op-
toget mødte, brugtes i det hele juletiden til at gå med
»stjårnan«, »ljusa stjårnan«, »trettondags stjårnan«, »Betle-
hemstjårnan«. Der var indtil syv personer: tre vismænd
med hvide klæder og skinnende huer på hovedet; to konger,
den ene Herodes med bånd over skulderen og trekantet
hat på hovedet. Desuden »stjærnemanden« og tilsidst Josef,
»en riktig trasvarg«, pjaltekræmmer, med sort ansigt og
hænder. Han var optogets komiske person. Jævnlig be-
gyndte man med sangen om »Staffen stalledrång«. Når
dåren blev åbnet og »stjårngossarne« indbudt, gik først
»stjærnen« ind, dærnæst de tre vise, så Herodes og endelig
de øvrige og en hel forestilling begyndte. Istedet for eller
sammen med Josef kunde Judas træffes, han var da den,
der havde pungen og samlede ind.
Hvor der kun er fem personer, er de tre »de vise
månnen«, i hvide, fodside skjorter, alle med røde skærf
om livet og forskelligfarvede bånd over brystet fra håjre
og til venstre side og desuden et bånd om venstre arm.
Jævnlig er den ene, som er fra »Morieland«, sværtet i an-
sigtet. Den fjerde er »stjårnkonungen«, klædt som de an-
dre, men altid med en håj, broget papirshue. Stjærnen er
en sekskantet papirslygte af broget papir med et tændt
lys i. Den bæres på en stang og skal altid gå rundt. Den
femte er Judas, der bærer en skindpels, det lådne vender
ud af, og har en sort kegleformig eller trekantet papirshue
på, og er ingen af de andre sværtet, så er han det. Trop-
pen er alt omtalt under Steffansdagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
