- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
257

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JULEBISP OG BONNEKONGE DOT

danse, vel også lade mig ansigtet oversmåre af sod og
finde mig i at blive kastet i vandet. Jeg tilfåjer efter en
anden redegårelse: slaverne havde fuldstændig frihed,
bar ridderklædning og hat og sad tilbords med deres her-
rer, som opvartede dem, byttede klæder med dem og
fandt sig i at blive irettesatte af dem. Det samme gjaldt
husmødre og tjenestepiger. Senatorer og fornemme bar
simple klæder, at hver standsforskel kunde udslettes. Fat-
tige spillede om nødder, rige om penge. Konger valg-
tes ved tærningespil, gav de kådeste befalinger, man kas-
tede lod om kongeriger, og den, som vandt, blev konge.
En fortælling om et sligt ungdomsselskab er, som omtalt,
bevaret, hvor spøgen kostede et menneskeliv. På Saturnus’
fest havde i den romerske kejserhorg Nero, hans broder
Brittannicus og nogle andre unge mennesker af samme alder
bl. a. moret sig med at kaste lod om, hvem der skulde
være »konge«, og loddet faldt på Nero, som så gav de
andre forskellige befalinger, som de kunde udføre uden at
rødme, men Britannicus fik befaling til at træde frem
midt på gulvet og synge en vise. Han håbede, at dren-
gen. der ikke kendte til ædruelige selskaber, end mindre
til svirelag, skulde gåre sig til latter. Det skete ikke.
Britannicus sang om den uret, der var skét ham, at han
var bleven nægtet sin faders trone. Tilhørerne var fulde
og blev rørte, men Nero opfattede brodden i hans ord og
forgav ham, da han ikke offentlig turde lade ham myrde.
I Grækenland var det skik, at man ved festlige sam-
menkomster valgte en »Symposiarch«, en formand, ord-
fører, konge, hvis befalinger under drikkelaget skulde ad-
lydes. Denne skik havde Romerne optaget, og da de ikke
havde det græske jævnmål eller den finhed i sæder, som
dette rigt begavede folk ejede, så blev Romernes færd til
vildskab og tåbelighed. Hvad »kongen« befalede, skulde
adlydes, hvad det så end var, eksempelvis nævnes: at for-
tælle en grim historie om sig selv, at danse i undertåj,
IL. 17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free