Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEBISP OG BONNEKONGE 259
til at kritisere de overordnede, til at spille mester i de
prægtige kirker, iførte de gyldne dragter, og så opstod de
forargelige narrefester i kirkerne, i Vesterleden især i Frank-
rig, dog også i Konstantinopel.
Saturnaliernes »rester« kan man knapt kalde disse op-
tåjer, der vel har været ligeså vilde som den hedenske
fest, men det er den gamle hedningefest, der til en foran-
dring ifører sig messesærken og bispekåben i kirken, og
i hjemmene fortsætter sit liv med valget af en »konge«
ved festbordet, eller en »Lord of Misrule«, en Uordens
Marschal i England.
Alt har jeg i en anden forbindelse omtalt de vilde
maskerede bander, der med larm færdedes på gader og
brød ind i huse. Optåjerne i kirkerne skal jeg nu korte-
lig skildre.
Om »narrefesten« findes en mængde efterretninger fra det
l14de—17de hundredår for Frankrigs vedkommende. Den
fejredes en af helligdagene i julen, 1ste eller 2den juledag,
børnedagen, den 28de December, nyårsdag eller kongedag.
Den kaldtes »narrefesten«, »de uskyldige bårns fest«, »sub-
diakonernes fest« eller med et uoversætteligt ordspil »de
fulde diakoners fest«.
Alle de lavere gejstlige, alle de mange bestillingsmænd,
som havde arbejde ved kirker og i klostre, førte an. Læg-
brødre, kokke, tjenestedrenge, grydeskrabere, havearbej-
dere indtog de regelmæssige præsters pladser i kirkerne,
de iførte sig præsteklæderne, men så bagvendt som mu-
ligt. Af orangeskaller lavede de briller og uglede sig ud,
så man måtte se det for at kunne tro det. Så begyndte
optåéjerne i stor stil. De læste op af bøger, der blev holdt
med bogstaverne nedadvendt, eller af græstørv, de holdt i
hænderne. Synge gjorde de ikke, men hvinede og hvlede
som en flok svin og slog hverandre asken af røgelsekar-
rene i ansigtet. Bedre, siger den gamle meddeler (1645),
var det al føre dyr ind i kirken, de kunde dog prise Gud
17=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
