Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 H. F. FEILBERG
Vål år och dagar svinna
Med hejdlås fart,
Hår vandringsåren hinna
Sit sista snart.
Då blandas sorgen, frojden
I samma krus,
Men evigt står i højden
Guds fadershus.
Ja, dårpå fromt fortråste.
O, menskobarn!
Når sist en gång bli låste
Jordlifvets garn,
Skall Herrens hand dig råckas,
Och så din sjål
I kraft af tron uppvåckas
Till evigt vål.
Da velsignelsen ved tjenestens slutning lystes, hørtes
dumpt lyden af ringningen fra kirketårnene.
Mange havde foretrukket at fejre aftenen mere verds-
ligt. Det er ikke hvert år en hundredårs fest. Alle byens
restauranter og kaféer var fyldte af mennesker. Der blev
drukket skåler, holdt taler i mængde, mere eller mindre
idiotiske, alt i forhold til stemningens håjde og altsammen
for at byde det nye hundredår velkommen.
Skånnest og mest stemningsfuld var aftenens håjtid på
»Skansen«. Store skarer tilfods og tilvogns søgte derud
mellem 11—12, mens de rigt oplyste husrækker på Strand-
vågen frembød et pragtfuldt syn. Over indgangen til
Djurgården løftede Skansen sig som et flammende bål.
Der var vel den nat om ved 7000 personer derude, og
havde vejr og vind været gunstigere, var antallet let blevet
dobbelt så stort. Der var livligt på Skansen, fra estraden
lød alvorlige koraler og hymner, spillede af fuldt orkester,
bål og tjæretønder brændte rundt om på de snedækte
kuller og kastede et rødligt lys over den snetunge himmel.
Lidt efter lidt tav klokkerne pa Håsjåtapeln, som havde
ringet det gamle hundredår til graven. I det &jebilk klok-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
