Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERSIGT OG SAMMENLIGNING
i os så standse et djeblik til slutning. Det er et al-
mindeligt træk, måske et almén-menneskeligt, at de
afdøde ikke er længere borte, end at man kan fra de
levendes verden vise dem gæstfrihed, modtage dem, bringe
dem offer og gaver, d.v.s. man viser de henfarne sjæle en
dødskultus. Dette er sket, som i mange andre lande, blandt
romanske, slaviske, germanske folk hær i Europa.
I Middelhavslandene har denne kultus dels taget skik-
kelse af en mere privat håjtid, en familiefest på de dødes
grave, sædvanlig knyttet til hvilestederne for de sidst af-
døde af slægten, dels har de været folkets fælles håjtid,
således som i al fald Anthesteriefesten i Grækenland, Paren-
talia og Lemuria festerne i Rom. Det er årlig tilbageven-
dende, hedenske Allesjælesfester, der synes at stå i et vist
forhold til det spirende og voksende korn. I den mørke
jord er de dødes bolig, dær er deres rige, dær råder de.
Når bonden udstrør sin sæd i jorden, sæden, der giver
mennesket det livsnærende brød, så betror han sit eje i
de dødes hænder, og tanken ligger ikke fjærnt, at når vel-
signelse og rigdom vælder op af den mørke jord, skyldes
den de magter, som råder dær, de døde, hvem det ej blot
er kærligt, men også klogt, at stemme mildt ved ofre
og gaver.
Hær mødes jo så tre hovedtræk: indbydelse til slæg-
tens døde, deres modtagelse og beværtning og endelig
anmodningen til dem om skikkelig at gå bort og ej for-
styrre de levende, når de har fået deres ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
