Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50P H. F. FEILBERG
Ester, véd jeg ikke, at den nogensteds i Norden kan efter-
vises. I det hele og store kan man i vore dage kun vente
at finde søndersprængte brudstykker af oldtids skikke. Men
det forekommer mig rimeligt i den islandske sæd juleaften
(II. s. 5.162), når husmoderen efter at have fejet og pyntet
huset og tændt lys, lukker dåren op og siger: »kommer I,
som komme ville!« at se indbydelsen. Thi at Alferne, hvem
indbydelsen gælder, i en forhistorisk tid, har været opfat-
tede som afdødes sjæle, synes ikke ret vel at kunne om-
tvistes, I de øvrige nordiske lande véd jeg intet træk, som
hermed kunde sammenstilles.
Det næste er de dødes modtagelse i hjemmet og offer-
gaverne til dem af mad og drikke. I svenske og norske
juleskikke kommer dette klart frem, mens det ikke sik-
kert kendes fra Island. De døde ventes julenat som gæster
i hjemmene. Der dækkes bord til dem med mad og drikke
i varme stuer; man undgår med omhu alt, hvad der kunde
skræmme dem bort, de bringer velsignelse med til deres
slægt. For Islands vedkommende kunde måske fremdrages
fortællingen om Alferne, der byder sig selv til gæst og
som ingen fortræd går, hvor de modtages høfligt og ven-
ligt. De har deres egen mad med og kyses bort ved råbet
»dag!«. I norske og svenske sagn er det Oskorejen, Huldrer
eller Vætter, der tager bondens mad og hus; de flygter for
en bjårn, en hund, et skud af et skjult menneske. Ejen-
dommeligt er det, at Vætterne kalder bjéårnen en hund og
ræddes for den. Dette træk, at det »usynlige folk« ræddes
for hunden, er udbredt i vide kredse. Efter nygræsk folke-
tro lukkes omhyggelig hunde inde den aften, da skæbne-
gudinderne, Mørerne, der skal afgåre det nyfødte barns
livskår, ventes.. Blandt Sydslaver er det »Pestfruen«, som
frygter hundene. I skotsk-keltisk folketro siges, at Alfer
ikke kommer den nær, der vogtes af hunde. Lignende
træk skal findes hos de gamle Perser. Forresten findes
sagnet om hvidbjårnen og dens kamp med Vætterne både
i Danmark og Nordtyskland, og selv om det skulde vise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
