Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 H. F. FEILBERG
og folkeskik rundt om i Europa forlidet undersøgt og op-
redet til at bestemte slutninger tår drages.
I det gamle Rom holdtes en Allesjælesfest, »dies paren-
tales«, ved det romerske års slutning, i Februar, men der
siges udtrykkeligt, at nogle romerske familier fejrede denne
fest i December. Da kalenderåret ændredes, kan jo skikke
være fulgte med fra den gamle afslutning i Februar til
den nye i December, altså til jule- og nyårstiden. Når
der dækkes bord for de døde i hjemmene er der en anden
ældgammel skik, der må tages hensyn til. Kirkefaderen
Hieronymus omtaler, at i Ægypten på årets sidste aften,
der dog ikke svarer til vort nyår, har det været skik at
dække bordet med mad og drikke, da man så ventede sig et
frugtbart år. Senere nævnes en hel række lignende skikke
i germanske lande fra den tidligere middelalder og langt
ned i tiden; et dækket bord blev fremsat nyårsaften og
de, som skulde nyde godt af maden nævnes som Diana,
Herodias, Abundia; længere ned i tiden er det »Guder«,
Berta, Engle, som skal mættes. I Frankrig dækkes bordet
til tre søstre, skæbnegudinderne, i Bretagne til Jomfru
Maria.
I en anden gruppe overleveringer, hvor der også er
tale om et offer af mad og drikke eller andet lignende,
gælder det de døde, de fattige sjæle, således i Østerrigsk-
Schlesien. I Pråjsisk-Schlesien og Båhmen henstilles mad
til englene, de himmelske gæster, Kristusbarnet. I Pom-
mern er det døde, der kommer julenat og vil have varme
stuer, mad og drikke. Man ser sporene af dem, om man
strør sand på bænkene. Ligeså hos Masurerne, et slavisk
folk i Østpråjsen.
Går vi springet til Frankrig, siges i Normandiet, at
forfædrenes sjæle i de 12 dage mellem jul og kongedag
besøger børnene og påvirker deres beslutninger. Efter
folketroen i Auvergne møder slægtens døde julenat og var-
mer sig ved den brændende »juleblok«, og der blev efter
den ældre folketro den nat stillet mad frem til sjælene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
