Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 H. F. FEILBERG
nm
anter: Kr. IV, 312.41. Sagn I. 434.00—02; Gr. Gl. d. M. HE. 91; Møller,
Bornh. 27; Schaldemose, Fynske S. 146: Krist. Efterslæt 158.114, bjørn
fordriver tolv stærke karle. — Til sammenligning henviser jeg endnu
til Eisel S. nr. 119. kobold og bjørnetrækker i mølle, uden tidsang.:
P. Vik. VIl. 15.5, bjårnetrækker pudser sin bjårn på djævel; ligeså
Folkl. Journ. ]. 293. orne jager >Kelpie« ud (skotsk); Z. f. M. I. 183,
ævent. fra Bukovina om bjérn som prygler djævel; Heyl S. 284.102:
Alpenb. Alpens. 276.291, tolv røvere kommer julenat, bindes af en trold-
mand. Venediger, til dag.
En række sagn omtaler. at trolde, hekse, spøgelser kommer juleaften
og volder fortræd, så ingen kan hlive hjemme, jfr. Maurer S. 52; Arnas.
I. 208 fig.: Thorkels. 82, trolden bliver til sten, da dagen kommer; Kr.
Sagn IV, 211.106, det blev så galt "med spøgeri] tilsidst, at ingen vilde
være der, og de tre håjtidsnætter, jule-, nyårs-, kongeaften, måtte de
især ud. for da var det værst. De måtte råmme fra stuen og op i
storstuen. — Krist. VII. 97.321.22. hekse i katteham afbrænder mølle
jule-, nyårsaften; — 323, må folk forlade hus juleaften for spøgelser;
fattig gæst kaster kogende tjære over dem; — 224, folk fordrives St. Hans
nat af hekse; VI. 211.615, juleaften forlader folk gård, ellers brænder
den. — Tuftefolket på skæret, Asbj. 1Il. 346. — Bjårnoøer, Øverland
s,3.tFave"sy8,
.29. Ellefolk danser på håje, Storak. 24, »man så også at der brændte
lys». — Leg hos Huldren, Hauken. IV. 294, 5418. — Trolde holder gilde
julenat, Runa V. 48. — Vætter på ulve osv., Afzel. II. 179 fig. — Håj
på stager, Kr. Sagn I. 199.737; på sten, Kr. Sagn II. 25.0. — Lofte bo-
ligens top, Kr. Sagn I. 98.380.
.30. Se højen rejser sig, Kr. Sagn I. 165.604. 198.726. — På guldstøtter,
Wigstr. II. 345; sølvstotter, Wigstr. FS, 57,24. — På piller, Krist. Sagn
I. 64.177, på fire gloende piller; 76.302, på fire gloende pæle; jfr. or. 315.
467. 484. 541. 640 OSV.; Årne, Slagelse 28: Møller, Bornh. 12: Thiele 11. 216,
på rode pæle; Kr. Sagn I. 199.173, ildstøtter, jfr. Gr. Gl. d. M. I. 86.97;
Kr. Sagn 1. 201.755, på håje ildpiller; s. 198.727, støtter, der gløder som
af ild derunder; s. 299.742, på såjler; Kr. VIII, 4.6, på gloende suler;
Kr. Sagn I. 201.1749, pa fire fødder. — guldpæle, Kr. Sagn I. 19.76. 201.751.
753. 765. — Gullfåtter osv., Cav. W. I, 159, fyra gyllena stolpar, jfr. s. 18;
Wigstr. I. 132, guldpelare, jfr. II. 260: I. 225, guldståttor, jfr. II. 205;
Skytts h.91, gullfåtter.
At der så hyppigt siges, at en el. anden har sét håjen stå på guld-
piller, synes at måtte kunne forklares, om et lysfænomén lå tilgrund
herfor, og fortællingerne er så mange, i det mindste her i Danmark,
at man knap kan værge sig mod, at noget sligt måtte være tilfældet.
Iøvrigt synes der at være en forbindelse mellem genfærd og ild, der
strækker sig tilbage til hedenskabet og ikke antages at kunne være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
