Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 H. F. FEILBERG
salmer. Så skete det en gang, at to fromme borgere besluttede at
besøge kirkerne og de hellige steder i nattens stilhed og der at for-
rette deres andagt. Da de nærmede sig den hellige Stefanskirke. hørte
de pludselig forunderlige sange og harmonier. Glade ved at hore to-
nerne. gik de ind i kirken. satte sig i en krog og bad ivrigt i lang
tid. Da de rejste sig. så de kirken opfyldt af fremmede, syngende
personer. Hvad der undrede dem var, at intet lys af nogen slags
brændte. og dog var der lyst, men da de så nærmere til, opdagede
de, at klarheden kom fra de syngende personer. Fulde af forundring
stod de og så til. da en af forsamlingen kom hen til dem og sagde:
>I gør uret ved at forstyrre vore hemmelige bånner: ga straks bort,
ellers må 1 dø!« Den ene af borgerne lod sig det ikke sige to gange,
men løb sin vej. så hurtig han kunde: den anden derimod var stiv-
sindet. blev. hvor han var, men kom til at bøde derfor. da han kort
efter døde: se ZfM. IV. 80, Henne am Rhyn., Volkssagen 432, omkr.
6te årh.: sign. Thietmar af Merseborg I. bog 7: En præst i Wallisbro
Walsleben). som plejede at læse messe ved daggry, traf engang, da
han kom ind på kirkegården. en stor skare, der bragte en præst, som
stod foran kirkedåren offergaver. Uden at kende nogen, gik han ind
i sakristiet. En kvinde, der nylig var død, og som han godt kendte,
spurgte ham, hvad han vilde og sagde derpå. at det var altsammen
besorget og at han ikke skulde leve længe. Thietmar fåjer til, at i
hans egen levetid har vagterne set noget lignende i en kirke. De
hentede øvrighedspersonerne, som i atstand så tændte lys og hørte
den låde salme og morgenlovsangen, opdagede intet, da de kom nær-
mere. Ligeledes havde en præst i Deventer set på kirkegård og i
kirke de døde offre og hort dem synge; omtr. år 1000, se H. a. Rhyn
s. 433, hvor flere lignende fortæll. findes. — Dobeneck II. 99 i året
1316 i St. Lorenz kirken: Gammel kvinde kommer ved en fejltagelse
i kirken, ser lutter fremmede. delvis hovedlose skikkelser, hun ræddes,
en af skikkelserne trækker hende i kåben og siger: »hvordan kommer
1 her? Når præsten udtaler indstiftelsesordene må I lobe ud. så hurtig
I kan, uden at se Eder om«. Det gjorde hun, horte larm bag sig,
hendes kåbe blev revet fra hende. men hun kom dog hjem. Hendes
kabe blev fundet revet i små stykker, stroede om på alle grave.
Samme fort. hos Grimm Sagen nr. 176, natten får Allesjælesdag. —
Runa III. 19, Eng-såen. Vestmanland omtr. 1600: En adelig frue, som
to gange havde været gift. boede på Engsø slot. Det hændte sig, at
fruen en nat vågnede og så den nærliggende kirke oplyst. I den tro,
at ottesangen allerede var begyndt. stod han op. klædte sig på og tog
tjenestepige med sig til kirken. Næppe var hun traadt ind, fårend
hun til sin forundring fandt bænkene fulde af hvidklædte personer,
der for længe siden var døde. Hun kendte dem næsten alle og så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
