Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 H. F. FEILBERG
helst af rognebusk, stilles ved brønd og mødding, på udkørte gødsels-
dynger (sts), over dåre ”Toten): korsning bår ske, når dåre låses, især
i stald, da Oskorejen vil tage hestene; Storak. Saml. 15, kors over fjøs
mod troldmænd, hekse, julegæster og trolde; tre kors på stolpehod
og stuedår mod Oskoreja (Sætersd.). mod trolde (N. Hordel.’, mod
tusser (Søndfj.): tre kors mindst skrives over fjøsdår med brand fra
skorsten, hvorover fadervor og andre bonner må læses; hvis ikke får
hverken dyr i stald el. bårn i hus ro (Odal); kors med kridt og kul
skrives i Jesu navn over fjosdår, at hekse og troldmænd ej skal ride
kreaturerne (Hedemark.); kors indhugges over alle fjosdåre, tjærekors
på andre dåre mod julegæster og trolde. — Nissen skal have lov at
koge grød, Kr. VI. 46.61; Sagn I. 113.435.
.65. Australnegere, se Tylor Anf. Il. 195 flg.; Oldenb. Veda 337; Mann-
hardt BK. II. 39. 43. 108; ild. Fb. Ordb. 11. 12.12a. — Sjera Vigfus, Årnas.
I. 590. — Lys slukkes, når Bjærgfolk skal komme, Kr. Sagn I. 230.827.
S. 66. Julhéna, Aldén 127. — Bjerkekubbe, Stor. Sm. 26, ild må ej slukkes
i ovnen [2: på arnen)julenat, for brændte lyset, nu »julekvældskubber«,
store bjerkekubher at lægge i ovn til nat, de bruges næsten i hver
gård (Hedem., Ringaker). — Ilden person, se Fh. Ordb. 11. 10463, jfr.
Eldbjørgs skål. derom senere. — Lys, se Fh. Ordb. julelys: >Bondeliv«
I, 234, — Julelys skal brænde natten igennem, Lidmål 105; tændes
ved måltidet, brænder natten igennem, Cav. W. 1. 297. — Det fornemste
lys havde grene efter bårnenes antal; to lys i hvert vindue; julelyset
stilledes i et stort tinfad med vand, at det kunde brænde natten
igennem. Aldén 128. — Bergh I. 65: Julelyset måtte brænde hele
natten; såfremt ikke nogen af karlene havde hu til at »sidde oppe
hos brændevinet«, måtte en sidde og passe lyset. Det er hændt, siges
der, at julelyset har sprunget tviers af og tændt sig på midten, så
begge enderne har brændt på engang. Ensteds hændte det, at jule-
lyset tændte sig på to steder, så alle tre enderne brændte. Det år
døde begge de gamle og fire af bårnene. — Storak. Sm. 21: Lys sættes
på bord juleaften sammen med julegrøden og skal brænde natten
over (Mand., Hedem.). Andre steder sættes to lys frem, et for mand
og et for kone, undertiden et for hvert bårn. De må ej tændes ved
træstikke, kun ved andet lys (Smålen.). Julelys må ej flyttes, røres,
når de er tændte, ubekendt hvorfor, må ej pudses julekvæld, og hvor
det sæettes kl. 12 midnat, skal det stå urort til nnorgen. — Storak. Sm.
22: Ej må andet lys tændes af julelys (Gudbrd.). En mand, som var
>»rar», boede afsides, og ilden gik julenat ud på åren for ham. Jule-
morgen drog han ud på ski for at »låne« lid. Folk vilde, han skulde
vente lidt, det var jul, men han svarede: >»ljose står på horde og
brænne«. Folk troede, det var dumhed, men det har det næppe været,
julelyset måtte stå urort, jfr. Gasl. 22. — Storak. Sm. 23: Vågestue,
[Sel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
