Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 H. F. FEILBERG
troede, at dermed fulgte lykke og at godset øgedes. Ligeledes op-
hængtes hele husets helligdagsklæder, at også de kunde modtage lys-
glansen. derved mente man, at de i årets løb skærmedes for møl,
jfr. Djurklou Unnarbo 72. — Ol, som det har skinnet på til kreaturer,
Amins. V. 87, julenat fyldes stenfad med øl, deri sættes stager med
tændt lys, som skal brænde på julebord, til det slukkes; ollet får
kreaturer juledag. — Bore 48, når alle er iseng juleaften, sætter hus-
moder kl. 9 en kobberskål med 4—5 kander ol midt på bordet. Et
stort, særlig stobt, lys sættes i en metalstage, som stilles i kedelen;
nar hun går iseng, tænder hun lyset. som skal brænde natten igen-
nem; slukkes det, varsles dod. Husmoderen står først op om mor-
genen, kommer sirup i ollet og stalsigtet brod, går ud i stalden
dermed og giver kreaturerne det. — Kreaturer svides med stumpen
af julelys, Bergh I. 66, juledagsmorgen var budejen oppe kl. 4—5. hun
skulde give koerne ottegrimen. Den stumpen, som nu var igen af
julelyset, tog hun med og sved med den 3 kors på hver ko, et på
yveret, et over korsbenene og ét i panden. For hvert kors, hun sved,
sagde hun: »jeg svider af dig utrevden og atpå dig trevden!« Somme
troede, tjærekors var bedre (Vald.). — Stor, Sm. 24: Stubben af jule-
lyset sættes i lygten, når man juledagsmorgen gik i stald, dermed
brand man hver ko i halen (Sondfj.); julemorgen svedes hver ko på
højre sidet ved flammen af lyset (N. Hordel.). — Slukkedes julemorgen
lyset, når kreaturerne svedes, var det dyr fej, ved hvilket det skete.
Tusserne vilde tage det, der siges:
»dei svarta, dei graua,
dei kvite, dei raua,
dei ligge daua!>
— Rester af julelys til lægedom, Djurkl. Unnarbo 72; til lægedom for
sår på læber, hænder, fodder, kreaturers patter, jfr. Hofb. Ner. 211,
Cav. W. 1. 297, Gasl. 22. — St. Saml. 79, d. 11. Jan. samledes alle helgens
lysestumper til helsehod for mennesker og kvæg, m. henv. t. Lieblein,
Norden IV. 290, — Kr. Alm. IV, 105. lysestumperne fra juleaften gem-
mes, lægedom for syge kreaturer. — Julestubberne af julelyset brugtes
som lægedom mod «grand« (rachitis), Stor, Sm. 23. — Kr. Sagn VII,
447, stumper af lys fra juleaften gnides ringorme med. — Amins. V.
88, til ko, som ej vil tage tyr; Amins. V, 89, til ko efter kælvning. —
Stor. Sm, 24, ko svides med julelys efter kælvning. — Kr. Alm. IV.
110.49, smuler af lysetælle fra julelysene smæltes og gives hønsene, så
kan høgen ej tage dem. — Amins. IV. 102, med julelys småres
plovskær, første gang i år det bruges. — Sgr. VII. 73.436, et helt lys
sættes på bord juleaften og nyårsaften, de levnede rester tændes i
tordenvejr, værger mod lynnedslag (N. Slesv.). — Lyse-Per, Storak. Sm. 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
