Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET een
Pr ør se
pe
F
ean
EEE
12 ANDERS HUITFELDT TIL THRONDSTAD. 1604—1608.
fortørnet ham; har han gjort det, er det skeet uvitterlig, han skal ,saa Gud* ikke gjøre
det oftere og beder om Forladelse. Han beder ham atter at lade Sagen falde, til de
komme til Ords, vil han være i hans Minde. — I en Paaskrift beder han Statholderen
undskylde, at han ikke selv er kommen ind for at tale med ham om Sagen; Grunden
er den, at Mester Claus og hans Søn ere rømte fra hans Arbeide, som de paa det
nærmeste havde faaet betalt, men ikke fuldført; han maa derfor ud for at søge ham;
som han hører, skal han være dragen til Frederiksstad og skal arbeide hos Ole Holck.
Ved*Kongebrev, dat. Kjøbenhavn 21. Marts 1604, faar Hans Bilow Paalæg om at
skaffe Villum Henrikssøn i Egebekken, Borger i Helsingør, 2 Stevningsmænd til at forkynde
Anders Huitfeldt til Throndstad en Kongsstevning, som Villum ,for nogen Uleiligheds Skyld
har været foraarsaget at tage over ham, men som han som fremmed befrygter ikke at faa
nogen til at forkynde.’
20. August 1605 paalægger Kongen Statholder Jørgen Friis og Hans Blow enten at
forlige Anders Huitfeldt til Throndstad og Villum Henrikssøn i Egebek angaaende de Børne-
penge, som Villum har laant Anders Huitfeldt ifølge dennes Brev, og som han ved Rigs-
raadets Dom er tilfunden at betale uden Ophold, eller ,ved billig Middel* strax forhjælpe
Villum til sin Betaling.” Denne Gjæld synes senere at være overtaget af Sønnen Hartvig
Huitfeldt, maaske ved Opgjøret i 1608 mellem Anders Huitfeldt og hans Børn, idet det vel
er den samme, der afkræves Hartvig Huitfeldt i 1610, hvorom videre nedenfor i hans Biographi.
21. Marts 1606 fik Jørgen Friis Kongebrev om at forhjælpe Engel Postfeld, Borger i
Nestved, til Betaling hos Anders Huitfeldt af en Gjæld paa 33 Daler, som denne er ham
skyldig, og som han ved Herredags Dom er tilfunden at betale.
6. August 1607 faldt der paa Herredagen i Stavanger Dom i en Sag mellem Anders
Huitfeldt til Throndstad og Fru Helvig Skade, Enke efter Jakob Friis til Landvig, hvorved
Anders Huitfeldt tilpligtedes at betale hende en Gjæld af 300 Rdir. med Renter, som han
skyldte hendes Mand ifølge et Haandskrift, dat. Oslo 27. Juni 1594, og hvorfor han havde
pantsat sin Gaard Halshaug i Mandal, der gav i aarlig Landskyld 2 Tønder Lax.*
7. Marts 1608 traf Familien Huitfeldt paa Gaarden Killingstad paa Hudrum en Aftale
angaaende sit Jordegods, hvorom det endnu bevarede Brev giver følgende Oplysning:
Anders Huitfeldt til Ullefos, Hertvig Huitfeldt til Skjelbredt, Jacob Huitfeldt til
Thrundstad, Dorethe Huitfeldt til Killingstad gjøre vitterligt, at de samtlige have undt, be-
vilget og samtykket sin kjære Søster Ingeborre Huitfeldt 3"/2 Pund Salt i disse sine Gaarde
paa Hurrum, som ere tvende Duerrebygaarde og vester Ramvig, som er en Pantegaard; da
have de samtlige udlagt hende Landskylden saaledes: 2’/2 Pund i vester Ramvig og 1 Pund
i øster Duerreby, hvilket Gods de have opladt hende for noget Gavegods paa Ørreland,
som deres kjære Forældre med meget andet til hendes og deres Gavn have været foraar-
sagede at hensætte. Dersom Ramvig indløses af rette Odelsmænd, skulle de 100 Daler, som
deres Forældre havde Gaarden i Pant for, tilstilles hende.
Egenhændig underskrevet af de 4 Udstedere og beseglet af Anders Huitfeldt, Hartvig
Huitfeldt og Jacob Huitfeldt.
Brevet, der nu findes i Norske Rigsarchivs yngre Diplomsamling og vistnok hidrører
fra Throndstad, giver nærmest Indtryk af, at Anders Huitfeldt ogsaa er en af Brødrene, og
saaledes er det ogsaa opfattet af Justitiarius Berg.” Saa kan dog ikke være Tilfældet, da
UN. Rigsregistranter IV S. 43 f.
SWIbid IV S0 12406
? Ibid. IV S. 136.
* Saml. t. d. n. Folks Sprog og Historie I S. 253.
? Ibid. I S. 395,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
