Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARTVIG HUITFELDT TIL SKJELBRED. 1626. 29
Kongens Fraværelse i Anledning af Krigen i Tydskland 1. Marts 1626 Statholder Jens Juel
at undersøge Forholdene og tilholde begge de stridende Parter at begive sig til Kjøbenhavn
og medbringe de Documenter, hvorpaa de støttede sine Paastande. Imidlertid skulde Stat-
holderen sørge for, at intet under deres Fraværelse forsømtes med Bergverkerne.!
Hartvig Huitfeldt og Eiler Urne fik 18. April 1626 Befaling at besigtige Skovenes Til-
stand i Ove Geddes Len Brunlaug, da den Befaling derom, som var udgaaet i Aaret 1624,
aldrig var kommen frem, idet Budet var druknet i Elven ved Baahus.?
20. April 1626 fik Kantsler Jens Bjelke og Hartvig Huitfeldt Befaling til at kjende og
dømme i en Sag mellem Claus Lauritsen, Borger i Kjøbenhavn, og Accisemesteren i Chri-
stiania Christen Bang samt nogle Borgere sammesteds angaaende Ølaccisen paa visse Havne,
som Claus Lauritsen havde forpagtet, men hvori de sidstnævnte ved at føre Rostockerøl
fra Christiania gjorde ham Afbræk. Paa Grund af Hartvig Huitfeldts Fraværelse blev Sagen
udsat, og 12. August s. Å. udgik der ny Befaling til Jens Bjelke om at medtage en anden
god Mand til at dømme i Sagen, hvis Hartvig Huitfeldt ikke imidlertid var kommen tilstede.
Sagen maa dog ikke være bragt til Ende, hvorfor Kongen atter I1. Mai 1627 paalagde Jens
Bjelke og Hartvig Huitfeldt endelig at dømme deri.*
20. April havde Hartvig Huitfeldt ligeledes modtaget Kongebrev om at lade Gunde
Lange til Søfde, Befalingsmand i Tønsberg Len, fremfor nogen anden faa Saugen i Hvitings-
fos til Leie, om den ikke allerede er bortfæstet, da den pleier at være Lensmanden i
Tønsberg Len bevilget.*
Hartvig Huitfeldts ovennævnte Fraværelse staar selvfølgelig i Forbindelse med Paa-
lægget af 1. Marts s. A. til ham og Adolf Frederik Grabow om at indfinde sig i Kjøbenhavn
i Anledning af deres Uenighed; men uagtet Grabow havde faaet Prins Christians fornyede Be-
faling, dat. Kolding 1. Juni 1626,5 om at indfinde sig der, forblev han hjemme, saa at Hartvig
Huitfeldt reiste alene, og, da Kongen fremdeles var fraværende, opsøgte han ham i Tydskland.
22. Juni 1626 var han hos Kongen i Wolffenbiittel, hvor de nedenfor omtalte Breve ere
udfærdigede, men i Krigen har han selvfølgelig under dette korte Ophold ikke deltaget.
Striden med Adolf Frederik Grabow kan vel have havt sin Del i, at Hartvig Huitfeldt
kunde ønske at faa et andet Len end Eker, og han erholdt nu ved Kongebrev af 22. Juni
1626 Mariekirkens Provsti (Rakkestad og Hobøl), som Claus v. Ahn havde havt. Han fik
det paa Livstid, ,kvit og fri uden al Afgift*, at regne fra I. Mai s. A. Følgebrevet til Bøn-
derne i Lenet udgik samme Dag.” Men den nærmeste Grund til, at han erholdt dette større
Len, var den, at han afstod til Kronen sin Gaard Loftstuen i Sandshverv af 4 Huders aarlig
Skyld med 3 underliggende Sauger m. m. Gods, hvilken Gaard skulde bruges til og under
Kongens Bergverk, idet Sølvverket delvis laa paa Gaardens Grund, og herpaa forpligter nu
Hartvig Huitfeldt sig at overgive Skjøde paa Pergament, til hvem Kongen maatte bestemme.
Samme Dag paalægger saa denne Statholder Jens Juel at modtage Hartvig Huitfeldts Skjøde
og at lægge Gaarden under sit Len og indskrive den i sammes Jordebog.”
"N. Rigsregistranter V S. 505 og Briinnich, Kongsberg Sølvbergverk S. 59.
* Ibid. V S. 519.
? Ibid. V S. 521, ’551 og 596 fr.
* Ibid. V S. 525.
3 Ibid. V S. 535.
% Sem Gaard og Eker overgik samtidig til Ove Gedde, se N. Rigsregistranter V S. 5509.
N. Rigsregistranter V S. 539 fr. Briinnichs Formodning (Kongsberg Sølvverk S. 60), om at Hartvig Huit-
feldts Grund til Afstaaelsen var at stemme Kongen til sin Fordel i Sagen med Grabow. maa bortfalde efter det
nye Lensbrevs Indhold, der viser, at der her kun er Tale om en for begge Parter fordelagtig Transaction. Derfor
erholdt Hartvig Huitfeldt ogsaa Lenet ,kvit og frit*, hvilket netop anvendtes, hvor det gjaldt at gjengjælde en
større Ydelse, et Laan eller lignende til Kronen. (Se Kofod Anchers. Samlede jur. Skr. III S. 365 og 381).
Ke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
