Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRU MARGRETE HUITFELDT, THOMAS DYRES. 1663. 71
Om Morgenen 11. August holdtes da Consultationen over Sygdommen, som de tilstede-
værende Medici troede, han let skulde overstaa, baade paa Grund af sin Ungdom, og fordi
Sygdommen ikke var bleven værre, hvorfor de mente, han vilde blive rask igjen, om
han kunde overstride dens 21. Dag. Da han befandt sig noget afmægtig, ordineredes
ham adskillige hjertestyrkende Midler. Den følgende Nat, da han ikke kunde sove, talte
han med Hofmesteren om religieuse Sager. Da Lægerne den følgende Dag besøgte ham,
fandt de ham noget tunghørig men uden Smerter nogensteds, hvorfor de endnu altid troede
paa hans Helbredelse. Derefter havde han Besøg af Presten. Om Natten talte han atter
med Hofmesteren, der ogsaa læste den 51. Psalme for ham, hvilket han foretrak for Prestens
Tale, som han vanskelig kunde høre. Hver Gang, han var vaagen, hørtes han at bede og
lod aldrig nogen Utaalmodighed mærke. Den 13. August, som var den 19. Dag i Sygdommen,
da Lægerne kom og følte hans Puls, fandt de ham meget forandret, skjønt han selv følte
sig vel og tørstede mindre, og om Eftermiddagen mærkede de yderligere Forandring. Om
Natten var han meget urolig, og Hofmesteren sang efter hans Begjæring nogle af de sæd-
vanlige Kirkesange for ham, hvorefter han mod Dagen faldt i Søvn. Om Morgenen 14.
August fandt Lægerne hans Øine, Maal og alting saa forandret, at der ikke kunde være lang
Tid tilbage, og da han spurgte Hofmesteren om deres Mening, svarede han, at de intet godt
spaaede, hvorfor han henviste ham til den rette Sjælens Læge. Derpaa indfandt Presten
sig, som gjorde Bøn for ham, hvorefter han sov til Kl. 3 Eftermiddag. Da han atter vaag-
nede, syntes han hel forandret men sagde sig selv at være frisk og ønskede sig hjemme
hos sin kjære Moder, hvorpaa Hofmesteren mindede ham om det rette Hjem i Himmelen.
Han sov nu til KI. 9, da han begyndte at svede, hvorfor Hofmesteren vakte ham nogle
Gange, men han lukkede atter sine Øine og gav kun ved Tegn tilkjende, at han hørte, hvad
der blev ham sagt af religieus Trøst. Under dette hensov han Kl. 10 om Aftenen i Nær-
værelse af Hofmesteren, Apothekeren, Nils Madtssøn af Frederiksstad og Tjeneren, 18 Aar,
9 Maaneder og 3 Dage gammel.
Til Charakteristik af den unge, elskværdige og fromme Yngling, der, skjønt Livet maatte
synes at ligge lyst og tillokkende for ham, dog var vel tilfreds med at vandre bort, hid-
sættes Ligprædikenens Omtale af ,hans christelige, skikkelige og oprigtige Liv, Levnet og
Omgjængelse*, som ,alle, hannem haver kjendt og havt den ringeste Omgjængelse med
hannem, noksom kan vide at bekræfte: thi ligesom hans Herkomst er adelig, saa haver og
hans Levnet svaret dertil, og søgt intet andet end det, som haver været adeligt og dydigt,
og først og fremmerst altid af sin første Barndom holdt Gud for Øien med daglig Paakaldelse
Morgen og Aften, som han og continueret til sin Dødedag, foruden det at man aldrig hørte
Sværgen, Banden eller nogen letfærdig Tale af hans Mund, ei heller vilde lide det af andre;
baade sin Mands og egne Slægtninge i Norge og Danmark og muligens som andre danske Undersaatter vel ikke
gjerne saa den Forandring med de Provincer, som nylig tilforn vare komne under den svenske Krone (navnlig
om hun havde betænkt sig rettelig) — at hendes og Mands Efterladenskab havde faldet disse Slægtninge tildel,
og derfore overtalt hende til denne Fundation". — Oberstlieutenant H. Frøding (i Götheborgs Handels- och Sjø-
farts-Tidning No. 201 B. for 31. Aug. 1904) gaar endnu videre og tænker sig Muligheden af, at hele den rørende
Beretning om Iver Dyres Dødsleie og udtalte Ønsker er opdigtet af Hofmesteren. Dette synes imidlertid at være
en altfor vidt dreven Kritik, idet der da maatte forudsættes et helt Complot mellem Doctoren, Presten Anders
Hartvigsen og de ved Dødsleiet tilstedeværende Personer, hvoriblandt var mindst en Nordmand. Fru Margretes
Hænder have utvivlsomt været saa bundne af politiske Hensyn, at hun neppe har havt nogen anden Udvei end
den, hun valgte, til at disponere over sit Jordegods i Baahus Len. Hendes mægtige svenske Venner (Grev Per
Brahe og Testamentets nedennævnte Underskrivere) have uden Tvivl vidst at gjøre hende dette saa indlysende,
at hun endog gik meget videre, end Sønnens Tanke og Begjæring medførte. Den nævnte Mistanke bør derfor
vistnok helt ud opgives, saa meget mere som Hofmesteren, en dansk Mand, jo ikke kunde have nogen Interesse
af, at hendes nærmeste (norske) Arvinger gik glip af Godserne. Deichman har øiensynlig antaget ham for svensk.
Ike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
