Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRU MARGRETE HUITFELDT, THOMAS DYRES. 1664. 79
ved den bagerste Figur til venstre har Maleren maaske snarest tænkt paa den ovennævnte
Præceptor Christen Eriksen Brun. Busten over Kaminen er kjendelig Fru Margretes Søn,
Iver Dyre, af hvem der dog neppe har existeret nogen saadan, men derimod sikkert et i
Udlandet malet Portrait, hvorefter Billedet i Ligprædikenen er gjengivet, og som vel er
brændt med Sundsby 1720 eller maaske med Götheborgs Gymnasium.
8. Juni 1664 anholder Fru Margrete Huitfeldt i Brev til Grev Per Brahe om kongelig
Confirmation paa Testamentet og anfører deri, at hun hverken har Slægtninge eller gode
Venner, af hvem hun kunde vente Hjælp eller Trøst ei heller Tak og Ære efter sin Død,
om hun efterlod dem, hvad hun eiede. Godserne kunde endog tilfalde dem, som hverken
Gud eller hun selv, hverken hendes Forfædre, Mand eller Søn fik nogen Tak af. Til Godsets
bedre Vedligeholdelse udbeder hun sig nogen særskilt Frihed for Extracontributioner fremfor
den øvrige Adel i Baahuslen, da hun nu er den eneste adelige Enke dersteds (Fru Dorothea
Bjelke, Daniel Bildts Enke, var nemlig gift paa nyt). Ligeledes beder hun, at hendes Bestem-
melser, om muligt, maatte hemmeligholdes indtil hendes Død for at undgaa Fortrædigelse
fra hendes Arvingers Side.
Disse Ytringer, der ikke synes synderlig velvillige lige overfor hendes egen Slægt,
kunne imidlertid neppe være myntede paa hendes Fætter Tønne Huitfeldt og hans Søster
Jomfru Sophie Huitfeldt. Fru Margrete Huitfeldt har, som ovenfor nævnt, vistnok forlængst
indseet, at der ikke kunde være Tale om at indsætte netop ham til sin Arving, hvortil den
svenske Regjering neppe vilde acceptere ham, og hun kan derfor vistnok med en vis Ret
sige, at hun ingen Slægtninge har, da disse vare bosatte i et fiendtligt Land. Med de mulige
Arvinger, som hun i Brevet charakteriserer paa en saa lidet smigrende Maade, maa hun
utvivlsomt mene Familien Maaneskjold paa Olsnes, der næst hine norske Søskendebørn vilde
være hendes nærmeste Slægt (i Sverige), men med hvem hun ikke stod paa nogen god Fod.
Hun maatte vel ogsaa næsten anse sin egen fædrene Slægt for uddøende paa den Tid, hun
forberedte sit Testamente, idet Tønne Huitfeldt da et halvt Snes Aar havde været eneste
levende Mand af Familien og, skjønt 37 Aar gammel, først da havde gjort noget Skridt til at
gifte sig. Dette skede nemlig i Aaret 1662 eller 1663, men da hun ansøgte om Testamentets
Confirmation, havde han endnu ikke noget Barn. Da dette senere var indtruffet, søgte hun
imidlertid at sikre Tønne Huitfeldts Børn sit Løsøre, og ham selv skjænkede hun 1667 sin
Fordring paa Kronen paa 2300 Rålr. for Salget af Skjeldbred, men at denne overførte samme
paa andre var ikke hendes Skyld.* I alle Fald viser hun altid baade før og siden megen
Interesse for Fætteren og hans Børn, saaledes som nedenfor vil blive omtalt.
Testamentet blev under Udtalelse af Berømmelse over den store Gave stadfæstet af
Enkedronning Hedevig Eleonora og Formynderregjeringen, i hvis Spidse stod Drosten Grev
Per Brahe, (Stockholm 20. August 1664), samt af Kong Carl XI selv i Götheborg 5. August
1673, men ikke destomindre bleve, som nedenfor vil sees, Fru Margretes Bestemmelser
paa mange Maader overtraadte.
Kort efter at Confirmationen af 20. Aug. 1664 var udfærdiget, indgav Fru Margrete Huitfeldt
en Ansøgning, hvori hun paa Grund af Godsernes slette Tilstand (vistnok efter Krigen)
begjærer en Del Begunstigelser til Fordel for sig og eventuelt Gymnasiet. 15. Septbr. 1664
erholdt hun kgl. Resolution af følgende Indhold: 1) Hendes udsogne Bønder befriedes for
den halve Sølvskat og alle Arbeids- og Skydsfærdspenge i hendes Levetid. 2) I samme
Tidsrum forskaanedes Bønderne i de nærmeste Annexsogne ved Sundsby og Aaby for
Contributionsskatten. 3) Bevilgedes samme Frihed som hendes øvrige udsogne Bønder
til de 9%/s3 ,Hemman* eller Bondegaarde, som hun efter at være bleven svensk Undersaat
1 Göteborgs Handels- och Sjöfarts-Tidning No. 213, B. for 14. Septbr. 1904.
* Se nedenfor i Tønne Huitfeldts Biografi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
