Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 TØNNE HUITFELDT TIL THRONDSTAD. 1660.
20. Februar var der stille om Formiddagen, men om Eftermiddagen begyndte en kraftig
Skyden med Kanonerne og den ene Fyrmørse fra Kleven; samme Dag blev der skudt med
den anden Fyrmørse fra Nordsiden, ,hvorved det første Menneske blev slaaet ihjel*.* Om
Aftenen, da det var ganske mørkt, lagde Fienden i Hemmelighed en Granat og en Del
Brænde paa Broen tilligemed en Tjæretønde og en Begkrands, som alt kom i Brand, uden
at Broen led mere Skade, end at to Spirer gik itu. Om Natten afbrændte Fienden Porsnes
Kverner og Saug. — 21. Febr. begyndte tidlig om Morgenen en heftig Skydning med halve
Kartover og Granater mod Braadeland, saa at der til Kl. 10 var skudt over 19 Granater
og 83 Kanonskud; siden skjød Musketererne, der laa et kort Bøsseskud fra Skandsen, den
hele Dag. Om Aftenen KI. 9 indkastedes nogle Fyrkugler og Granater mellem Husene
uden at gjøre synderlig Skade; siden fyredes med Kanoner fra Rødsbjerget. Om Natten
afbrændte Fienden Hammerhytten ved Porsnes samt alle Huse der og afkastede den Bro,
han havde ved Porsnes. Ligesaa brændte han alle Kverner og Sauger i Tistedalen, 60,000
opskaarne Bord og uopskaaret Tømmer til lige saa stor Værdi, nogle Gaarde i Berg Sogn
og Thorpedalen samt Veden Gaard, hvorefter han gik under Bratbjerget, over Broen og
igjen tilbage til sit Hovedkvarter Laaby (i Nærheden af Rød). Brugenes Brand rammede
vel haardest Major Peder Olsen Nordmand som største Eier, men ogsaa den hele By led
Skade ved den fuldstændige Standsning af Trælastudskibningen i dette Aar. — 22. Februar
om Morgenen Kl. 5 afbrændtes Rødsskandsen og de der liggende Befæstningsverker. Kl. 6
begyndte Skydning fra Kleven paa Rolands Skandse med de mindste Stykker, da de største
tilligemed Fyrmørserne allerede Natten forud vare førte bort. Kl. 3 Eftermiddag tog Fienden
sine Vagter ind og marcherede bort mod Idde Kirke, hvorhen Artilleriet og Bagagen var
gaaet forud. — Thorsdag 23. Februar, 6 Uger efter hans Ankomst, gik han med sin nu
betydelig formindskede Armee tilbage til Sverige efter først at have afbrændt Gaardene i
Idde og Berg Sogne, hvor han for frem, foruden Id Prestegaard. Samme Dag, som Fienden
var afmarcheret, blev der holdt Taksigelses-Prædiken og skudt Dansk Løsen fra Halden
med 9 Skud, hvorefter Porten blev oplukket og den forladte Leir taget i Øiesyn af Byens
Indvaanere, som paa Rødsbjerget endda fandt Ligene af de der for en Maaned siden massacre-
rede Soldater liggende nøgne og ubegravede. Paa Grund af det nu meget slette Føre samt
Mangel paa Proviant og Hjælp fra Sverige turde Anførerne ikke længer blive i Norge,”
hvor de havde lidt et saa stort og saa uventet Tab uden at faa udrettet noget. De beleirede
maatte paa Grund af manglende Rytteri undlade at forfølge dem, men alligevel skal den
Svenske Armee ved Sygdom og Mangel ogsaa paa Hjemmarchen være bleven saa medtagen,
at kun en Trediedel af hvad den udgjorde ved Indmarchen i Norge skal have naaet hjem
igjen. Da Artilleriet maatte bortføres næsten paa bar Mark, sprængte Svenskerne selv sin
ene halve Kartove i en Lade paa Stumberg i Id, en Fjerdingvei fra Byen, for siden at
medtage Stykkerne deraf, men da Taget fløi af, kastedes de saa langt bort i Marken, at de
ikke kunde gjenfindes, og bleve først efterhaanden af Nordmændene indbragte til Gouver-
egentlig Storm denne Dag, skjønt Beskydningen baade 20. og 21. Februar fortsattes med Styrke. Forskjellen
mellem gammel og ny Stil gjør sig uden Tvivl her gjældende, ligesom ovenfor ved 3. og 13. Februar, skjønt
Afstanden mellem Dagene ikke er lige.
* Dette maa være at forstaa som den første af Byens Indvaanere (Soldaterne fraregnede). Den dræbte var
en Dreng. Capitain Tysch saaredes alvorligt.
? 20. Februar var der udgaaet et Kongebrev i Kong. Carl XI.s Navn (med Moderens, Dronning Hedevig
Eleonoras, Underskrift) til Grev Lars Kagge om at indfinde sig i Gøtheborg, medens General Gustaf Horn skulde
overtage Commandoen over den Svenske Hær i Norge, men allerede 22. og 24. s. M. fik samtlige tre Hærførere
Befaling om, da Isen nu gaar op, at søge at salvere Hæren ud af Norge og ikke at brænde Byer, Brug eller
Kverner, hvilket imidlertid allerede var gjort. (Riks-Registraturet f. 1660 i Sv. Rigsarch., Afskr. i N. Kildeskrift-
fonds Saml. No. 260).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
