- Project Runeberg -  Efterretninger om Familjen Huitfeldt /
124

(1908) Author: Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124 TØNNE HUITFELDT TIL THRONDSTAD. 1660.

Under Beleiringen bleve de mod Byen rettede Kanonskud efter Gouverneurens Befa-
ling optalte og Antallet hver Morgen indberettet til ham; det beløb sig ved Beleiringens
Ophør til 3755 Kanonskud med gloende og kolde Kugler, Knipler, Lænkekugler og Kofødder,
som ellers brugtes til Skibs; 93 store Granater og utallige Stene indkastedes af Mørserne;
den sidste Nat indkom 10 Bomber og 7 Fyrkrandse med 3 Rader korte, fyldte Musketpiber,
ladte med Kugler, der lyste over hele Byen, og hvilke ingen kunde nærme sig for at slukke;
med et rundt Tal angives derfor Skuddenes Antal til 4000.! I Forhold hertil vare derfor
de dræbte og saarede særdeles faatallige, og selv den Skade, de indkastede Bomber og
Granater gjorde, var ringe, idet de creperede uden at antænde eller endog synderlig øde-
lægge Husene i Byen. Blandt Exempler paa vidunderlig Redning fortælles, at i et Hus
faldt en gloende Kugle ned i en Seng imellem Mand og Kone og brændte Klæderne uden
at gjøre dem Skade; efter de yngre Beretninger var det en 12 Punds Kugle, der tog Hoved-
puden bort under Mand, Kone og Barn.? Schrøder tilføier, at ,over dette Tilfælde skal
Velbr. Tønne Huitfeldt selv have gjort et Vers*. Dette kjendes ikke, men er Schrøders
Version af Begivenheden correct, er det med noget Kjendskab til Tidens Leilighedsdigtning
neppe vanskeligt at gjætte sig til Pointet i Verset.

I Krigscommissair Ludvig Rosenkrantz’s Regnskab for 1661* findes følgende Oplysning
til Beleiringens Historie: ,Imidlertid Halden var beleiret og paa det haardeste af Fienden
attaqveret, haver Commissarius velb. Tønne Huitfeldt paa Kongl. Mats. Vegne tilsagt hver
Soldat, som var inde, 1 Rålr., for de des troligere skulde bevise Tjeneste og Modstand;
saa haver jeg og ladet de Bergenhusiske Soldater af efterskrevne 4 Compagnier samme
Penge, efter at Beleiringen var overstanden, meddele, nemlig til Oberste Gersdorffs Com-
pagni er uddelt 118 Rålr., Oberstlieutenant Dues Compagni 101 Rdlr., Capitain Christian
Holbergs Soldater 72 Rålr., Capitain Hendrich Magni Soldater 67 Rålr.+

Det var et berømmeligt Forsvar, Halden ved denne Leilighed havde formaaet at sætte
imod en overlegen og godt udrustet fiendtlig Styrke. Medens de to tidligere Anfald kun
havde varet en Dag, var dette sidste Angreb en formelig 6 Ugers Beleiring, der medførte
alle de Rædsler, Farer og Bekymringer, der følge af mange Menneskers Indespærring paa et
lidet Rum bag slette Forskandsninger, med utilstrækkelige Forsvarsmidler og knap Proviant,
under en stadig Kugleregn og gjentagen Bestorming. Det var derfor ingen liden Ros, der
af Samtid og Eftertid blev tildelt Tønne Huitfeldt som den, der først havde forestaaet de
nødvendige Befæstningsarbeider og senere under saa vanskelige Forhold som øverstbefalende
ledede det hele Forsvar og bragte det til en lykkelig Ende, uagtet den Hjælp, der var ham
lovet af den øverstbefalende General Jørgen Bjelke og Statholder Nils Trolle stadig udeblev.
I sin Selvbiografi anfører Jørgen Bjelke (S. 159—60) ingen egentlig Grund for sin Und-
ladelse af at forsøge en Undsætning. Han synes at have befrygtet, at den Svenske Konge,
som han havde Grund til at tro i Begyndelsen af Februar opholdt sig paa Veden Gaard,
skulde have medført saa betydelige Forstærkninger, at han med sit Armeecorps ikke kunde

dring til Borgerne om Overgivelse, der først var sendt ind i Byen med den samme Hest. Den indeholdt
baade Løfter og Trudsler og foraarsagede hos Borgerne en nedslaaet Stemning, der bragte dem til at gjøre
Commandanten Forestillinger. Han truede imidlertid med at lade den første, der talte om Overgivelse, hænge
o. s. v. Det hele synes at være senere Udsmykninger og ganske upaalideligt som Kildeberetning. Denne sidste
Efterretning findes ikke i et forresten ligelydende Manuscript i Danske Rigsarch. (fra det forrige Krigsministe-
riums Arch.) i en Pakke med Titel: Documenter fra Krigen med Carl Gustav etc. No. 4 (i Afskr. bl. Kilde-
skriftfondets Saml. No. 131).

* I Beretningen i Saga I S. 116 maa vistnok Ordet fire være udfaldet foran ,tusinde Kanonskud*. Jørgen
Bjelkes Angivelse gaar ikke op til fuldt 3000, som vistnok er for lidet.

* Schrøder, Friderichshalds Beskr. S. 30; Rist i Dansk Museum S. 679 og N. Mag. II S. 456.

* N. Rigsarch. Sign. A S. 94.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:34:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhuitfeldt/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free