Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 TØNNE HUITFELDT TIL THRONDSTAD. 1676.
ene Post til den anden, indtil de endelig toge Flugten til Skove og Bjerge, efterladende mange
døde og saarede. Deres egen Capitain tilbød nu Underkastelse og Contribution med ydmyg
Begjæring, at man ikke maatte afbrænde hans Gaard. En stor Del af Bønderne fulgte
dette Exempel, underkastede sig og gave Contribution. Oberst Huitfeldt fortsatte derpaa
Marschen, men da saavel de fiendtlige Tropper som Bønderne allevegne løbe foran ham og
afkastede Broerne bag sig, hindredes han ikke lidet i sin Forfølgelse og standsede derfor
om Aftenen ved Sticksfjeld, hvor han blev liggende stille i to Dage. Her blev han anfaldt
om Morgenen 13. August, da Bønderne nu havde forenet sig med den større Styrke af
regulaire Soldater og Bønder, der havde samlet sig ved Hunneberg, bestaaende af den oven-
nævnte Oberst Gyllenspetz med 8 gamle Compagnier Fodfolk, 2 Compagnier Ryttere og
ligesaa mange Dragoner samt et Antal af nogle Tusinde Bønder. Efter halvanden Times
Fægtning forlod imidlertid Svenskerne Pladsen og 2 Metalstykker. I Forening med Rutger
v. Aschenberg forsøgte nu de ovennævnte Tropper ved at afskjære Huitfeldt et Pas den
14. August at hindre ham fra at naa Vennersborg, men det lykkedes ham dog samme Dags
Eftermiddag Kl. 4 at bringe sine Tropper frem til Vennersborg, hvor han blev modtagen
med Fryd og Lykønskning, og hvorfra der den følgende Dag blev foretaget et Udfald tilbaads
paa Venern og Elven." Efter at en af Gyldenløve paabuden Brandskat var bleven negtet,
sendtes Oberst Huitfeldt med en Del Tropper til Dalsland og tilgrændsende Districter for at
bringe Bønderne til Lydighed og tvinge dem til at nedlægge Vaaben. I Dagene efter 14.
August forefaldt der flere ret heftige Sammenstød mellem Nordmænd og Svensker under
Obersterne Huitfeldts og Jonas Gyllenspetz’5 Commando, hvorunder snart den ene og snart
den anden havde Fordelen.” Det maa have været ved denne Leilighed, at Tønne Huitfeldt
indtog den lille By Åmål ved Venern, hvis Borgere med Hustruer og Børn toge sin Tilflugt
til Vermeland.*» Nordmændene roses imidlertid for at have holdt fortræffelig Mandstugt.
Gyllenspetz’s Hensigt var, om muligt, at bemægtige sig Vennersborg og gjenoprette Forbin-
delsen med Gøtheborg, der for Øieblikket var afskaaren. Et Angreb skede med Tapperhed
fra flere Kanter om Natten mellem Kl. 3 og 4 den 17. August med Anvendelse baade af
Kanoner og Musketter, og da Huitfeldts Styrke kun bestod af nyhvervede Musketerer og 2
smaa Feldtstykker, nødtes han til at retirere op paa en Høi. Herfra gik Nordmændene
atter med saa stor Tapperhed løs paa Svenskerne, at disse efter en fire Timers haard og
blodig Kamp i stor Forvirring maatte trække sig tilbage og efterlade 2 Metalstykker og et
stort Antal døde og saarede; i denne Træfning blev Oberst Gyllenspetz selv haardt saaret
og nogle 100 Mand fangne; navnlig var hans Rytteri helt ødelagt, hvorfor han maatte trække
sig ind i Vermeland med Levningerne af sit Corps. De Norskes Tapperhed ved denne
Leilighed siges endog at have vakt Fiendens Beundring. Omtrent samtidigt slog ogsaa General-
major Hans Løvenhjelm den samme Svenske Afdeling, bestaaende- af 5000 Bønder og 500
Soldater, ved Hunneberget, hvorfra de maatte trække sig tilbage med et Tab af 50 Mand.
* Norske Saml. (in 8vo) I S. 33.
* Des Nordischen Krieges Erster Theil. Niirnberg 1679, I, S. 451. E.G. Happelius, Historischer Kern
oder kiirtze Chronica 1676, S. 74.
3 Jonas Colstrups Efterretninger etc. i det Deichmanske Bibl. (Mscr. No. 122 in fol. og 128 in 4to); G.
Björlin, Kriget mot Danmark 1675—79, S. 101; O. Vaupell, Den Dansk-Norske Hærs Hist. I 8. 114.
* Theatrum Europæum XI S. 1092 og den dermed næsten ganske ligelydende Beretning i Friedenreichs
K. Chr. V.s Krigshistorie I S. 187 fr, jfr. m. S. 243 og Holbergs Danmarks og Norges Beskr. S. 458. Daniel
Pauli, Extraordinaires Maanedlige Relationer, August 1676, S. 432. Diarium Europæum f. Sept. 1676. A. Fryxell,
Handlingar rör. Sveriges Hist., I, S. 364. Brev fra Gyldenløve af 14. Aug.
Hofmans Efterretn. om Dan. Adelsmænd III S. 250. A. Lignell, Beskrifn. öfv.
D. Dansk-Norske Hærs Hist. I S. 129 angiver Styrken af Gyllenspetz’s Corps ti
kun at have varet 1"> Time.
til Kongen i Danske Rigsarchiv.
Grefskapet Dal, S. 170. Vaupell,
I 3000 Mand; Kampen siges der
G. Björlin, Kriget mot Danmark 1675—79 S. 102 omtaler vel Træfningen, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
