Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
OSWALD MARSTRAND.
tionsdirektør og — med Udtrædelse af Marinen
— til Kaptain. Da Krigen udbrød Aaret efter,
erklærede Marstrand, at hellere end ikke at
deltage i den, gav han Afkald paa sin nye Stilling.
Han blev ansat som tredje Kommanderende paa
Linjeskibet »Christian den Ottende«, hvor han
kommanderede tredje Batteri ved Egernførde.
»Marstrand, Søofficer, har en rask Figur, et
nobelt Ansigt og levende brune Øjne, er
enthu-siastisk indtaget for Sølivet. Han har
formodentlig været meget overladt til sig selv, saaledes at
hans Ideer ere blevne aldeles ensidigt uddannede,,
og uden Erfaring. Vil gerne disputere, men
mangler Øvelse. En Fyr, som man kan stole
paa.« Saaledes skildrer den nittenaarige Adolf
Fibiger i December 1832 denne sin et Aar ældre
Kammerat og snart intime Ven. I Sommeren
1834 skriver han om ham til Moderen. »Senere
hen paa Aftenen gik jeg op til Marstrand. Vi
spadserede med hinanden under Armen langs
Havet i susende Blæst. Søen skummede mod
Kysten. Maanen stod op i blodrød Glans.
Marstrand er et herligt Menneske. Han har en
kraftig Aand og et godt Hjerte, en varm Følelse,
Begejstring for det Skønne. Vi forstaa hinanden.
Hos ham vil Ungdommens Livskraft aldrig ældes,
han vil ej skrante hen paa Bænkehalm.«
I »En gammel Skibslæges Erindringer«
omtaler Professor A. G. Drachmann*) paa en meget
*) »Tilskuerens« Juni-Hefte (1890).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
