Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»EN EPISODE«.
17
Nu har jeg talt, min kære, kære Oswald!
Vi to maa, hvad der ogsaa sker, blive hinandens
Brødre i Liv og Død.
Jeg kunde have. sagt det kortere. Tro ikke,
at jeg har haft den sagteste Tanke om at
overtale dig. Sorg for hende har gjort mig veltalende.
Ingen kender det Skridt, jeg gør. Jeg veed,
hvad det er at erfare alt, naar det er for sildigt
— og en saadan Erfaring er for hele Livet.«
Oswald Marstrands Svar paa Adolfs foregaaende Brev.
»Min Barndom gaar jeg helst hurtigt over.
Intet Minde fra den er mig kært uden dem, jeg
byggede mig i min Fantasi, hvori jeg levede saa
meget, at jeg rent glemte den virkelige Verden.
Derfor var jeg altid nederst i Skolen og glemte
mine Forhold til Andre i den Grad, at jeg ofte
blev dem til Sorg og Plage. Saadant krænkede
mig dybt, men min Ydmygelse skjulte jeg ved
Trods. Min Faders Sindsstemning gjorde ham
uskikket til at tage sig af mig; vel forbitredes
og bedrøvedes han inderligt over mig, og ved
ny given Lejlighed formanede han mig paa det
indstændigste; men vi glemte snart efter begge det
forefaldne.
Fra Barndommen af sværmede jeg for Søen.
Med store Opofrelser i hans dengang smaa Kaar
fik han mig gjort til Kadet. Men nu led jeg af
Fordomme, Fattigdom og min sangvinske Indolens.
Ilia Fibiger. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
