Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
HJEMMET I VEJLE. 26
senere hen førte til Ægteskabets Ophævelse.
Efterhaanden som Moderens Svaghed tiltog, blev
hun, den ældste Datter, Hjemmets ledende Aand.
Hun havde selv knap traadt sine Børnesko, førend
den Opgave at være sine yngre Søskende en
Støtte paakaldte hendes rige Moderlighed. Der
kommer af og til en vis Gammelklogskab frem i
disse Breve, særlig naar hun omtaler de smaa
Søskende, som staar i en pudsig Modsætning
til den barnlige Haandskrift. Hun kunde ogsaa
nok gøre lidt Nar af Folk og havde en ikke
ringe Selvfølelse. Da hun blev bedt til et Bal
kort efter Ankomsten til Vejle, tog hun saaledes
vel derhen, men dansede ikke. »Det havde jeg
foresat mig, inden jeg tog hjemme fra,« skriver hun.
I et af disse første Breve fra Vejle
forekommer der en karakteristisk Udtalelse. Hvor
sandt et Udtryk den er for hendes inderste
Væsen, fremgaar deraf, at den stadig i forskellig
Form gaar igen i hendes senere Breve. Efter at
have skildret for Broderen den ubekvemme og
indskrænkede Lejlighed, de foreløbig var flyttet
ind i, tilføjer hun.
»Hvad mig angaar, bryder jeg mig ikke saa
meget derom, thi jeg har aldrig kunnet indse,
hvor Grænsen for det Nødvendige var, og har
derfor fast bestemt aldrig at forlange eller bruge
mere af hvad man kalder timeligt Gods, end jeg
har. Jeg tror virkelig, at der i den Henseende
ikke kan gives noget nøjsommere Menneske end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
