- Project Runeberg -  Et Kvindeliv. Ilia Fibiger /
40

(1894) [MARC] Author: Margrethe Fibiger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



MODERENS DØD.

angrede dybt som en Uretfærdighed imod
Faderen. Ved Skilsmissen delte Forældrene Børnene
imellem sig. Ilia og de tre yngste Børn blev
hos Moderen i hendes Hjem paa Frederiksberg.

Den 14de November 1844 døde Fru Fibiger.
Ilia vaagede alene hos hende den sidste Nat
og fortæller smukt og simpelt derom i et Brev
til Søsteren Anna, der i den unge Alder af
sytten Aar nylig var taget ud som Lærerinde.

Den 26de November skriver hun til Axel,,
der var ansat som Premierlieutenant ved
Dragonerne i Randers og kort forinden havde
hjemført sin unge Hustru, Marie Fog:

»I Tirsdags blev vor lille Moder begravet.
Der var fem store Kranse paa hendes Kiste, og
Klokkerne ringede. Det var min eneste Trøst.
Jeg var ene hjemme og saae ud gennem
Gardinerne, hvorledes de bar Kisten bort og satte
den i Ligvognen, og hvorledes Vognen langsomt
rullede bort. Jeg havde stor Sorg og megen
Modgang i den Tid. Men det vil jeg ikke skrive
om. Nu kommer jeg jo over til jer, og saa er
jeg bange, at jeg fortæller kun altfor meget derom.

I Onsdags Middags kom Onkel kørende i
sin gode Fjællevogn med Grethe og Holger*).

*) Farbroderen Christian fra Berritsgaard og to af hans
Børn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fietkvinde/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free