Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 SØREN KIERKEGAARDS INDFLYDELSE.
imod ham. Hans Familie har et smukt Gravsted
paa Assistenskirkegaard, og der staar et
Rosentræ paa hans Grav. Alle Mennesker ere
interesserede i at fordunkle ham. Enhver har i det
mindste et Ord, en Tanke at sende som Bidrag
" til den Taagesky, der skal forvanske ham og
tilhylle det for stærke Lys, han fremkaldte.
Hvad gør det ham? Saa lidt som Rosenbladene,
der spredes paa hans Gravhøj. Her paa Jorden,
antager jeg, er han for Nutiden en Brand, for
Fremtiden en Stjerne. For mig er han
Aarhundredets store Mand, Kritikkens Helt. Kanske
skal han aldrig, end ikke efter sin Død, blive
anerkendt for, hvad han var. Men er det ikke
en Grund mere til at elske ham?
Bliv nu ikke ærgerlig paa mig. Johannes
vil sagtens fortælle dig, at jeg er utaalelig, naar
jeg kommer ind paa det Kapitel om Søren. Men
Sagen er jo netop, at jeg elsker ham. Og saa
min urokkelige, just paa min Modsigelsestrang
begrundede Overbevisning om hans Ret. — —
»Øjeblikkene« kunde ikke overraske mig saa
meget som Andre, thi det meste af, hvad de
udtale skarpt, er skjult til Stede i det Foregaaende
— og det Foregaaende havde nær gjort det af
med mig.
Nu er det den anden April. Luften lysner,
Spurvene kvidre, det har ophørt at »lyde« paa
Holmen. Tiden gaar, baade minutvis og aarevis.
Jeg gad nok vide, hvor jeg er om ti Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
