Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
KOLERAEPIDEMIEN.
Hjerte at høre. I Sandhed, havde jeg ikke vidst
det forud, i et saadant Øjeblik faar man en
Lære. Nu veed jeg, at der er Kolera i Byen.
Jeg er ikke bange for min Person. Det trøster
og beroliger mig netop, at jeg staar lige Fare
med alle Andre. Dersom jeg var borte herfra,
vilde jeg gaa i den samme Angst, som naar man
i Krigen ventede Listerne over de Faldne. Jeg
tør ligefrem ikke tage fra Byen.
— — Endnu er det godt med Fortjenesten.
Min Helbred er god, mit Sind roligt, mine
Udsigter tvivlsomme — hvad vil man mere?«
Kort forinden havde hun skrevet til Samme:
»Du maa endelig ikke ærgre dig over mit
fornøjelige Lune. Jeg er slet ikke letsindig, som
du tror, jeg er bare ikke tungsindig. Mellem os,
jeg tror nok, jeg er den fornuftigste af os To.
Betænk dog disse to Ting: hvem af os har flest
Penge — og hvem har flest Pengesorger? Hvad
er fornuftigst: at være uden Nød i Bekymring,
eller at være i Nød uden Bekymring? Mig synes
aabenbart det sidste. Eller hvorfor sørger man
saa ængsteligt for Fremtiden, den man kanske
aldrig vil opleve ? — Og hvad kan man saa
sikre? — Der laa for et Par Aar siden en Mand
paa Hospitalet. Han var bleven apoplektisk og
kunde ikke synke. De tyllede Havresuppe i
ham gennem et Rør, der gik langt ned i Halsen,
og behandlede ham i alle Henseender paa samme
Maade, holdende Livet i ham paa det grusomste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
